23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jordvarmeanlæg frigør arbejdstid for landmanden!

Landmand Hans Nicolaj Bønløkke har udskiftet en gammel stokerkedel med et jordvarmeanlæg. ”Det skulle vi have gjort for lang tid siden,” siger han.

KUNDE
Hans Nicolaj Bønløkke, landmand

PROJEKT
Udskiftning af stokerkedel

Før skulle han ned i en kælder med en trillebør fuld af korn, der skulle fodres ind i en Stokerkedel. Besværligt og tungt arbejde – som foregik i støvet luft. Bagefter skulle asken fra kedlen køres væk. I dag hører turen med trillebøren fortiden til. Nu har landmand Hans Nicolaj Bønløkke fået etableret et jordvarmeanlæg, som leverer varme til stuehusets radiatorer. I alt 500 kvadratmeter bolig bliver opvarmet på den måde.

»Vi er meget tilfredse med den nye varmeløsning og meget glade for, at vi slipper for alt det besvær og tid, der gik med det gamle anlæg. Samtidig har vi med hjælp fra Dansk Energirådgivning fået et godt økonomisk tilskud til investeringen,« siger Hans Nicolaj Bønløkke.

I en dialog med Dansk Energirådgivning fandt han ud af, at et jordvarmeanlæg ville være en god løsning, da jorden på hans ejendom egner sig godt til jordvarme. Energien fra jorden udnyttes nu i en vand-til-vand-varmepumpe, der leverer 3,5 gange mere varme end den el, pumpen bruger. Gennem en veksler afsættes varmen til radiatorer og varmesystemet i ejendommen. Nu slipper Hans Nicolaj Bønløkke for hele tiden at holde gang i en kedel: Jordvarmeanlægget passer fuldstændig sig selv – uanset varmeforbruget.

I dag kan Hans Nicolaj Bønløkke i stedet sælge halm, korn og flis til anden side, hvis han ønsker det. Dansk Energirådgivning har oveni skaffet ham et økonomisk tilskud svarende til omkring 40 procent af investeringen i jordvarmeanlægget. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 1,1 år.

»Vores samarbejde med Dansk Energirådgivning er foregået upåklageligt. Processen har været hurtig og effektiv. Det nye anlæg har kørt uden problemer siden marts 2015. Vi har slet ikke kigget på anlægget, siden det blev taget i brug. Det vigtigste for os har været at få frigjort tid og blive fri for al det besværlige arbejde med kedlen, men økonomien er også fornuftigt. Vi skulle have gjort det noget før, men bedre sent end aldrig,« siger Hans Nicolaj Bønløkke.

NYT ANLÆG
Etablering af ny varmepumpe til jordvarme á 17 kW

FÅ FLERE DETALJER
Har du lyst til at høre mere om den løsning, vi har hjulpet Hans Nicolaj Bønløkke med, eller vil du høre, hvad vi kan gøre for dig, er du velkommen til at kontakte os på telefon, mail eller via hjemmesiden. Det er helt uforpligtende!


Facts om Dansk Energirådgivning

BAGGRUND
Dansk Energirådgivning blev startet som enkeltmandsvirksomhed af Lars Waage Pedersen i marts 2007. Lars har lige fra begyndelsen haft fokus på at arbejde tæt sammen med industri- og landbrugskunder samt offentlige institutioner om at bruge de muligheder, som tilskudsordningen til energibesparelser giver – og siden er endnu flere tilskudsmuligheder kommet til. I 2010 blev virksomheden ændret til et A/S, da medejerkredsen blev udvidet. Siden er flere professionelle bestyrelsesmedlemmer trådt til sammen med en professionel ledelse. Medarbejderstaben udvides ligeledes løbende.

VÆRDIER
Vi brænder for at lave gode energioptimeringsprojekter og finde løsninger, der virker. Det er afgørende for os at holde, hvad vi lover. Således er ordene ’troværdig’, ’passioneret’ og ’værdiskabende’ grundlaget for vores måde at arbejde på, internt såvel som i forhold til kunder og samarbejdspartnere.

EKSPERTISE
Via løbende uddannelse og vidensdeling sikrer vi den ekspertise og nødvendige know-how, der skal til for at lokalisere og arbejde med potentielle energioptimeringsprojekter i enhver virksomhed. Dansk Energirådgivning A/S er ISO 9001-certificeret.

Læs mere om Dansk Energirådgivning på vores hjemmeside.

Nordic Green Solutions A/S
Randersvej 2A
8600 Silkeborg
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42832146

Send til en kollega

0.048