23948sdkhjf
Del siden
Annonce

DanRobotics udvider deres produktsortiment inden for robotsvejsning

Skræddersyede robotløsninger efter kundens individuelle behov er kernen i forretningen hos fynske DanRobotics A/S. Nu udvides produktsortimentet inden for robotsvejsning yderligere med ny svejsemaskine fra Kemppi.

For at kunne levere kundetilpassede svejseanlæg, som er skræddersyet og sammensat særligt efter kundens behov og ønsker, tilbyder DanRobotics A/S deres kunder et bredt produktsortiment med svejsemaskiner fra markedets førende leverandører. Takket være et nyt samarbejde med finske Kemppi, kan DanRobotics A/S nu også tilbyde Kemppis ny svejsemaskine, A7 MIG Welder 450, i deres produktsortiment. 

Danmarkspremiere i Middelfart
I forbindelse med det nye samarbejde med Kemppi havde DanRobotics inviteret til prøvesvejsningsdag, hvor svejsemaskinen A7 MIG Welder 450 fra Kemppi for første gang i Danmark blev afprøvet og fremvist i en komplet robotløsning. Danmarkspremieren af den nye svejsemaskine gav deltagerne et godt indblik i mulighederne når svejsemaskinen er fuld integreret med en svejserobot fra ABB.

A7 MIG Welder 450 - et overblik
Kemppis nye svejsemaskine, A7 MIG Welder 450, til robotbaseret MIG/MAG svejsning er kompatibel og fuldt integreret med alle DanRobotics svejserobotter. Svejsemaskinens moderne brugergrænseflade muliggør nem adgang til strømkilden fra en computer med en hvilken som helst webbrowser. Yderligere programmer er således ikke nødvendigt, hvilket sikrer en væsentlig tidsbesparelse ved opsætningen af svejseparametre. Dens intelligente funktioner muliggør, at svejsemaskinen kan anvendes til en lang række forskellige svejseopgaver i både tynde og tykke materialer.

Kemppis WiseFusion og WisePenetration pulse funktioner sikrer en fremragende svejsekvalitet og en øget effektivitet. Med konstant strøm til smeltebadet holdes lysbuen fokuseret i alle svejsepositioner, og sikrer optimal indtrængning uanset ændringer i svejsepistolens afstand til arbejdsemnet. Desuden giver funktionerne en forøget svejsehastighed og mindre svejsesprøjt.

Med WeldEye fås en universel løsning til at dokumentere din svejseproduktion. Tilpasset til både små og store virksomheder, som udfører svejsning efter krav til internationale svejse-standarder som ISO, ASME og AWS. WeldEye hjælper hele vejen – herunder med svejseprocedurer, kvalifikationer, dokumentation, rapportering og administration. Vigtigst af alt får du 100% sporbarhed på alle dine svejsninger. Flere informationer om A7 MIG Welder 450 finder du på www.kemppi.com.

 DanRobotics A/S kan yderligere annoncere, at virksomheden i forbindelse med det nye samarbejde med Kemppi har fået en række nye samarbejdspartnere i form af forhandlere i svejsemarkedet, heriblandt fynske KJV A/S.

 For yderligere informationer om DanRobotics’ brede produktsortiment inden for robotsvejsning og vores samarbejde med Kemppi og KJV kontakt Kim Koertsen direkte på tlf. +45 22 16 40 75 eller send en mail til kk@danrobotics.dk. 

Danrobotics A/S
Barmstedt Allé 7
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35517014
P nummer: 1018826360

Send til en kollega

0.062