KJV har 28 kunder på besøg hos ISCAR
KJV har i dagene 3.-8. april en stor gruppe på 28 kunder og 6 KJV-konsulenter / Spåntagningsspecialister på et eksklusivt produktseminar i ISCARs globale hovedsæde.
Se flere billeder fra turen på vores Facebook-side, KLIK HER
På seminaret bliver deltagerne undervist af ISCARs førende teknikere inden for Stik - Drejning - Boring - Fræsning, og får de sidste nye brugbare ideer til, hvordan de selv kan forbedre produktiviteten og konkurrenceevnen efter hjemkomsten. Deltagerne bliver opdateret på de sidste nye ISCAR-værktøjer, bearbejdninger og trends inden for Spåntagning i ISCARs innovative Tech-Center.
På turen er der desuden rig mulighed for at netværke - og have faglige diskussioner og erfaringsudvekslinger med ISCARs teknikere og de øvrige deltagere under uformelle forhold.
Deltagerne oplever også ISCARs globale hovedkvarter og topmoderne produktionsfaciliteter. På turen indgår også et besøg til Tel Aviv og Jerusalem samt Det Døde Hav og Masada-fæstningen.