23948sdkhjf
Del siden
Annonce

A/S HAI Horsens præsenterer nyheder på Elmia Subcontractor d. 10. - 13. november 2009

A/S HAI Horsens præsenterer nyheder indenfor overfladebehandling af aluminum på Elmia Subcontractor - Nordeuropas førende underleverandørmesse. Messen foregår d. 10. -13. november 2009 i Jönköbing, Sverige, HAI Horsens træffes på D03:24.

PRESSEMEDDELELSE - OKTOBER 2009

A/S HAI Horsens præsenterer nyheder
på Elmia Subcontractor d. 10. – 13. november 2009

A/S HAI Horsens præsenterer for sjette år i træk nyheder inden for overfladebehandling af aluminium på Elmia Subcontractor – Nordeuropas førende underleverandørmesse. På messen kan du møde vores erfarne og kompetente sælgere, der står parat til at rådgive dig om fordelene og mulighederne ved at anvende overfladebehandlet aluminium.

Underleverandørmessen foregår d. 10. -13. november 2009 i Jönköping, Sverige, hvor HAI Horsens træffes på den danske fællesstand D03:24 sammen med Ambassaden i Stockholm og CFU Center for Underleverandører.

Kom forbi og lad dig inspirere af vores kundecases, nyheder og den rette rådgivning fra nordens største leverandør af overfladebehandlet aluminium på Elmia Subcontractor stand D03:24.

Aluminium med rustfrit stål look
Bygnings- og Interiørindustrien har haft stigende omkostninger til rustfrit stål, og har derfor søgt alternative materialer med udseende af rustfrit stål og gode korrosionsegenskaber.

Efterspørgslen kan HAI Horsens nu imødekomme ved en kombination af anodisering og elektrolytisk rustfri stål/ INOX indfarvning, der ikke skal forveksles med traditionel elektrolytisk bronze indfarvning. Processen betegnes rustfrit stål look hos HAI Horsens, men kendes også som INOX look i Tyskland.

HAI Horsens tilbyder rustfrit stål look i op til længden 8 meter x bredden 2 meter. Eventuelt i kombination med slibning og polering.

Nye farver til forsvarsindustrien – Army Green og Army Sand
HAI Horsens har de seneste år arbejdet på at øge markedsandele hos segmenterne ”defence” og ”aerospace” gennem OEM certificeringer, Mill godkendelser og nye processer.

På Elmia Subcontractor præsenterer HAI Horsens nu to nye farver til indfarvning af aluminium; Army Green og Army Sand. De to farver, som er rettet mod forsvarsindustrien, kan matteres i variabel grad for at nedsætte refleksionen.

Forbedrede korrosionsegenskaber til marineindustrien
”Offshore” og ”Subsea” brancherne har samarbejdet med HAI Horsens for at forbedre aluminiums korrosionsegenskaber gennem overfladebehandling. På Elmia Subcontractor fremviser HAI Horsens prøver og test af aluminiumsemner, som er overfladebehandlet med en kombination af hårdanodisering og PTFE coating. En behandling, der giver aluminium overlegen korrosionsbeskyttelse og som er særdeles egnet til det maritime miljø.

PTFE coatings til fødevareindustrien samt maskin- og komponentindustrien
HAI Horsens introducerer også en række PTFE coatings til fødevareindustrien med FDA godkendelse, samt PTFE coatings med friktionsnedsættende overflader til maskin- og komponentindustrien.

Tørpolering, kemisk polering og elektrokemisk polering af aluminium
Polering af aluminium sættes ofte i forbindelse med glansfulde, blanke overflader, der kræver manuelt arbejde og dermed store omkostninger til bl.a. løn. HAI Horsens ønsker at gøre op med denne filosofi med nyhederne tørpolering, kemisk polering og elektrokemisk polering. På HAI Horsens messestand vil det være muligt at se et bredt udvalg af polerede overflader, som er udført med mekanisk, kemisk og elektrokemisk procesudstyr. Begreberne glans, blank, spejleffekt og krom look kan ligeledes blive fastlagt ved en måling af ruhed og glans direkte på standen, samt ved uddybende dialog med HAIs medarbejdere.

Dobbeltafkorter sav
Den femte nyhed fra A/S HAI Horsens på Elmia Subcontractor, er virksomhedens investering i en dobbeltafkorter sav. Saven kan anvendes til afkortning af profiler og bortkapning af kontaktmærker efter anodisering.

A/S HAI Horsens
Sverigesvej 9
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33758111
P nummer: 1011198321

Send til en kollega

0.047