23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Året der gik - for AVN Teknik!

Den positive udvikling i dansk industri har været medvirkende til, at AVN Teknik har kunnet levere et resultat, som gik et pænt stykke over budget og sidste års resultat.

AVN Teknik A/S er specialiseret i tekniske løsninger og leverer værktøj til alle områder inden for dansk industri. AVN Teknik tilbyder et bredt produktprogram inden for 5 forretningsområder; montageløsninger, produktionsteknik, slibeteknik, automation og industri- og autoværktøj.

Tilbageblik på år 2015
”Det har været et helt fantastik år for AVN Teknik på alle fronter,” indleder salgsdirektør Henrik Sahl Bech sin årsberetning.

Den positive udvikling i dansk industri har været medvirkende til, at AVN Teknik har kunnet levere et resultat, som gik et pænt stykke over budget og sidste års resultat.

”Vi oplevede samme trend i år 2014, men opsvinget tabte pusten i løbet af året i visse forretningsområder. Men i år har aktiviteten været høj i alle forretningsområder uden at stagnere eller falde i løbet af året. Det er ikke kun udviklingen i markedet, som har bidraget positivt. AVN Tekniks ansatte bærer en stor del af ansvaret for, at vi har kunnet realisere dette fine resultat".

Fremgang i alle forretningsområder
Det er gået fremad for underleverandørerne i dansk industri, og det har haft en afsmittende effekt på forretningsområdet produktionsteknik.

”Vi har optimeret rigtig mange spåntagende produktionsprocesser ude hos kunderne med vores brede program af spåntagende værktøjer fra WALTER, som omfatter værktøjer til drejning, boring og fræsning. Det er uhyre vigtigt for os, at vi kan tilbyde kunderne professionel rådgivning og produktionsbesparelser, så danske underleverandører er i stand til at klare sig i den globale konkurrence,” ifølge Henrik Sahl Bech.

Montageteknik har løst komplekse og krævende montageopgaver til vindmøllebranchen med succes, da vi kan trække på forskellige specialiserede producenter og leverandører. Det gør os fleksible i forhold til den givne opgave, som vi bliver stillet over for. Vi har i løbet af året optimeret projektstyring og service for at kunne håndtere de mange montage- og bespændingsprojekter, som vi har gennemført - ikke kun i Danmark, men også i Tyskland, Spanien, Kina, Brasilien og USA.

Forretningsområdet Automation har oplevet den største vækst
”Vi iværksatte rigtig mange tiltag i år 2014, bl.a. deltagelse på Food Tech i Herning og Automatik messen i Brøndby. Det er bl.a. nogle af de ”leads” fra messerne, som vi har arbejdet målrettet på, der i år har resulteret i konkrete ordrer og projekter for forretningsområdet Automation.”

PC-aktuator fra producenten Thomson
Der har især været stor aktivitet omkring PC-aktuatoren, fra producenten Thomson, som blev hædret med 3 hi-MARKS stjerner på Food Tech messen. PC-aktuatoren erstatter trykluftcylindre til hurtigere og præcise elektromekaniske bevægelser, ligesom Thomsons T-serie af aktuatorer i stor stil anvendes på traditionelle hydrauliske funktioner.

Slibekabine i Silkeborg
Forretningsområdet Slibeteknik har ligeledes været i fremgang.
Der er blevet investeret i en slibekabine i Silkeborg, hvor vi løbende afholder uddannelse og slibeseminarer for vores kunder.

”Slibekabinen i Silkeborg er en unik mulighed for at afprøve slibeteori i praksis. Du kan læse om en lamelslibeskives tekniske detaljer i en brochure, men du kan ikke læse dig til, hvordan lamelslibeskiven sliber eller ”preformer” i forskellige materialer og anvendelsessituationer, når du sliber med den. Den erfaring er du nødt til selv at opnå ved at afprøve skiven i praksis.”

Vi kommer også direkte ud til kunderne i samarbejde med vores forhandlere og viser de nyeste værktøjer inden for slibning, skæring og pólering via PFERDs demobus, som har fået helt nyt interiør, så den nu fungerer både som showroom og demoværksted. Demobussen kørte Danmark tyndt i uge 48, og blev som altid meget positivt modtaget bl.a. af firmaet NGI A/S i Nørresundby.

Ny PFERD demovogn i Danmark
”Det viser os, hvor vigtigt det er at komme rundt med PFERD demovognen, når NGI efterfølgende takker for besøget, fordi vi har taget deres hverdagsslibeopgaver op til revision. Det giver en anden tilgang til det slibetekniske, når vi - via en konstruktiv dialog og slibetest - direkte ude i deres produktion kan påvise, hvor stor betydning samspillet mellem maskiner og slibeværktøjer har på emnet, som slibes.”

Succes på Hi-15
Vi havde nogle helt fantastiske messedage på hi-messen i Herning på begge vores stande, i hal M og hal D. Der ligger en masse spændende ”leads” med potentiale, som vi skal arbejde målrettet på, og som forhåbentlig kaster nogle konkrete ordrer og projekter af sig i år 2016.
Svejsning var repræsenteret på dette års hi-messe, og det var ideelt for os, da slibning og svejsning komplementerer hinanden.

”Vi fik en rigtig god dialog med besøgende på standen om, hvordan vores slibeprodukter kunne give en omkostningsbesparelse bl.a. i form af øget slibeeffektivitet. Vi havde på et tidspunkt så mange besøgende på vores slibestand, at der var kø ude på gangen for at komme ind på selve standen.”

Optimering i fokus
Der var også stor aktivitet i hal M. Den hi-MARKS præmierede Motorized Lead Screw fra producenten Thomson, som kan optimere motorkonfigurationer og øge belastningen med op til 30% - uden at ændre på motorstørrelsen tiltrak sig opmærksomhed fra de besøgende på standen. Det lykkedes også at få afsluttet en stor ordre på linære føringer, så der er ingen tvivl om, at hi-messen var en stor succes for os.

Fremtiden
AVN Teknik har oplevet en støt stigende vækst på alle fronter de seneste år, og år 2016 forventes også at gå over mål.

”Jeg håber, at opsvinget fortsætter, og jeg ser frem til endnu større vækst i dansk industri i år 2016. AVN Teknik er på rette vej, men i en verden, hvor tingene kan ændre sig fra dag til dag, så er det svært at spå om fremtiden,” afslutter salgsdirektør Henrik Sahl Bech, som også retter en stor tak til alle medarbejdere for deres indsats i år 2015.

Hvem er AVN Teknik?
AVN Teknik er en del af AVN Gruppen, som beskæftiger ca. 100 ansatte.
AVN Gruppen består af tre forskellige datterselskaber, AVN Teknik, AVN Pladeteknik og AVN Hydraulik, hvor hver virksomhed leverer tekniske løsninger og produkter af høj kvalitet inden for fagområderne værktøj og automation, pladebearbejdningsmaskiner og hydraulik.

AVN Teknik tilbyder et unikt produktprogram fordelt på 5 forretningsområder:
Montageløsninger
- bespændingsteknik og ergonomiske løsninger
• Produktionsteknik
- skærende produkter og optimeringsløsninger inden for spåntagende bearbejdning
• Slibeteknik
- slibeprodukter til alle typer af slibning inden for industrien
• Industri- og autoværktøj
- værktøj til autobranchen og industrien
• Automation
- komponenter og ydelser til industriel automatisering



AVN Teknik A/S
Dalager 1
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK54579128
P nummer: 1002020833

Kontaktperson

Cecilie Harder
Marketingkoordinator
+45 43 24 55 40 ceh@avn.dk

Send til en kollega

0.047