23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Metal Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Projektledelse fra R&D styrker projektgennemførsel hos Gram Equipment

Lynhurtig, kompetent, proaktiv og meget selvkørende. Det er nogle af de positive ord projektchef Jakob L. Kær fra Gram Equipment sætter på samarbejdet med Senior Projekt Manager Henrik Karm fra R&D.

Det går godt hos Gram Equipment, og der er fuld fart på produktionen af udstyr til iscreme-industrien, både når det gælder standardudstyr og specialløsninger. For at opnå den mest effektive produktion og en høj kvalitet i de færdige løsninger, prioriterer man kompetent projektledelse højt. Det sikrer en effektiv planlægning, koordinering og opfølgning på de mange kundeopgaver, som der arbejdes med i det daglige.

Lynhurtigt overblik
Projektchef Jakob L. Kær stod før sommerferien og manglede en projektleder og valgte derfor at tage kontakt til R&D, hvor han fra tidligere vidste, der var mulighed for at hente en både erfaren og fleksibel ressource.
”Med Senior Project Manager Henrik Karm har vi fået en yderst kompetent projektleder, som er lynhurtig til at sætte sig ind i opgaverne og få sig gravet ned i de enkelte problematikker,” siger Jakob L. Kær. ”Det giver respekt og autoritet både i det daglige, og når han står ved projekttavlen og gennemgår de enkelte projekter.”

Mange bolde i luften
Henrik Karm er involveret i et bredt udsnit af projekter hos Gram Equipment. ”Jeg har primært projektansvaret for ordrer med levering af kundetilpassede standard frysere og ingrediensfødere, men også enkelte specialudstyr. Kundetilpassede standardløsninger har typisk en gennemløbstid på 12 uger fra ordren kommer i hus til løsningen er leveret hos kunden, mens specialudstyr kan variere fra få uger til mange måneder,” siger Henrik Karm. ”Jeg arbejder ofte med 15 - 20 projekter på samme tid, hvor jeg med udgangspunkt i den fase projektet befinder sig i, er ansvarlig for at planlægge og koordinere både internt og eksternt.”

Proaktivt frisk pust
Henriks store erfaring både som projektleder hos et bredt udsnit af kunder og fra tidligere ansættelse i en produktionsvirksomhed er i høj grad en fordel hos Gram Equipment. ”Henrik er meget selvkørende og proaktiv, hvilket er et stort aktiv for os i en hektisk hverdag,” siger Jakob L. Kær. ”Hertil kommer, at han er et frisk pust udefra, som ikke er fedtet ind i gamle sager m.v.”

Meget positiv oplevelse
Både Jakob og medarbejderne hos Gram Equipment oplever samarbejde med Henrik Karm som meget positivt. ”Jeg forventer i første omgang at skulle gøre brug af Henriks kompetencer til efter nytår,” siger Jakob L. Kær. ”Herefter vil der være gode muligheder for at trække ham ind i pressede situationer, da han nu har et rigtigt godt indblik i vores virksomheder, kunder og løsninger. Vi ser således frem til at fortsætte det gode samarbejde med Henrik og R&D.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|