Den første artikel var fokuseret omkring de grundlæggende spåntagende begreber og omkring forholdet mellem værktøjsgeometri, tilspændinger og mekaniske belastninger i drejeoperationer. De næste to artikler analyserede mekaniske og termiske belastninger ved fræsning. Denne artikel forklarer vekselvirkningen mellem den afskårne spån og værktøjet ved hjælp af teorier om tribologi, som er et relativt nyt område inden for spåntagende belastningsanalyse. Tribologi undersøger, hvordan overflader, der kommer i kontakt med hinanden, interagerer ved bestemte temperaturer og tryk.

Teorier om slid på værktøjer
I en spåntagende operation deformerer værktøjet emnets materiale og river det af i form af spåner.
Deformeringsprocessen skaber varme og tryk, belastninger, som i sidste ende får værktøjet til at slides eller få skader. Den traditionelle slidteori siger, at fejl opstår som følge af friktion mellem spån og værktøj, som er i kontakt, men som ikke er vedhæftet til hinanden.

Den nyeste forskning i problemløsning for skærende værktøjer har dog konstateret, at tryk og temperaturer ved spåntagning, især dem, der opstår ved bearbejdning af sværtbearbejdelige materialer, er af en sådan karakter, at den traditionelle teori om slid ikke helt beskriver, hvad der sker i grænsefladen mellem spån og værktøj.

Tribologiske undersøgelser har fastslået, at spåntagningsprocessen ikke blot omfatter afrivning af spånen og efterfølgende adskillelse af spån og værktøj. Faktisk forekommer der også sekundære og tertiære forbindelser og adskillelser. Spånen rives af, sætter sig fast på skæret og rives derefter af igen, inden den til sidst glider væk fra værktøjet. Den væsentligste slidmekanisme er gentagen afrivning, ikke friktion. Figur 1 og 2 illustrerer spåntagningsprocessen som beskrevet ved hjælp af tribologi.

Læs mere i artiklen