23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Give Stålpær sender kæmpe søjler til norsk havnebase

Give Stålspær A/S har efterhånden projekteret og leveret stål til flere byggeprojekter til Norges maritime miljø. Aktuelt leverer virksomheden en stålkonstruktion til en skibshal med kæmpe store søjler, der hver vejer over 6 tons.

På Helgelandbasen i Norge ydes basetjenester til de fleste af olieselskaberne, der opererer i Norskehavet. Her bygges en treskibshal med værksteder, kontor, vaskehal og forbindelsesgange til at servicere BP og Statoil– et projekt på omkring 800 tons stålkonstruktioner projekteret og leveret af Give Stålspær A/S. Leverancen gælder konstruktionsstål, gitterspær, søjler og bjælker. Der er blandt andet tale om 17 meter høje og 1,5 meter brede søjler af 6 ton pr søjle.

Det er ikke første gang, at Give Stålspær A/S leverer stål til Norges havnebaser. Sidste leverance var til Frank Mohn AS og til Coast Center Base A/S, der har beliggenhed på en central havnebase ved Bergen. Norge forventes at investere for 335 milliarder NOK i byggeri i 2015. Norge køber en del stål fra Danmark og for Give Stålspær A/S er Norge også et hovedmarked, som fylder i ordrebogen.

Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26998115

Send til en kollega

0.047