23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Danpres A/S deltager på Z-International Subcontracting 2015 i Leipzig, Tyskland 24.- 27. februar.

Produktionen brager der ud af i vort naboland Tyskland, denne succes vil Danpres A/S også gerne være en del af.

Danpres A/S har gennem en tid arbejdet intensivt på eksport til Tyskland, dels ved canvas salg, som dog er meget ressourcekrævende og med begrænset effekt, dels gennem forskellige netværk og gennem konsortiesamarbejde i DI regi – i øvrigt en tankegang som tyskerne har fundet god interesse i . Disse tiltag forstærker vi nu ved at øge vor synlighed via massiv deltagels på fremtidige udstillinger.

Første udstilling i år bliver underleverandør messen i Leipzig. Vi håber det bliver en spændende udstilling med mange nye kontakter, selv om vi naturligvis godt kan se udfordringen i en udstilling så tæt på Polen, Tjekkiet mv. Dette er dog på ingen måde afskrækkende. Vor kreativitet og iderigdom har tidligere vist sig overlegen i forhold til disse umiddelbart billigere lande at producere i, det kræver blot at kunderne, det være sig såvel danske som udenlandske, ser sammenhængen i processerne, tænker i helheder.

Danpres A/S leverer til en af vore kunder en komponent, som oprindelig blev sourcet fra Tjekkiet. En komponent med meget svejsning i, læs: en del manuel arbejde. Danpres A/S var lidt dyrere end leverandøren i Tjekkiet, men kunden havde dog mod på at afprøve Danpres A/S. Det viste sig, at emnet fra Danpres havde en noget anden standard og kunden kunne reducere sin montagetid ganske betragteligt. Dette betød at det totalt set var billigere at købe en bedre kvalitet fra Danpres A/S. Ydermere kunne vi foreslå kunden en alternativ løsning, hvor emnet er bukket op i plade og svejsning er elimineret, derved kunne prisen reduceres med 40%.

En sådan succeshistorie, er noget af det, som man kan få ud af samarbejdet med en kreativ, innovativ og engageret leverandør, vi lytter til kundens behov og finder sammen den optimale og mest enkle løsning.

På det tyske marked er det dog dybtræk vi lægger mest focus på, men også på dette felt har vi kunnet tilbyde alternative løsningsmodeller i forhold til det kunden oprindelig har spurgt på.

Det krævet meget arbejde og lang tid at trænge ind på det tyske marked, men med vedholdenhed og konstant arbejde på at opnå mest mulig synlighed i markedet lykkes det. Danpres A/S skal være synlig og konstant poppe op for potentielle kunder i markedet og ikke mindst skal vi kunne findes på de aktuelle søgemaskiner, sociale medier, netværk mv. – indgangsvinklen til nye kunder er under konstant forandring.

DANPRES A/S
Mosegårdsvej 4
8670 Låsby
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19527247
P nummer: 1003857225

Send til en kollega

0.063