23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye folk fra Atkins styrker R&Ds offshore kompetencer

Med de seks medarbejdere fra Atkins Energis nu lukkede strukturafdeling har R&D fået tilført spidskompetencer inden for beregning, konstruktion og installation af stålkonstruktioner primært til offshore-industrien.

De seks nye medarbejdere har tilsammen over 100 års erfaring og har gennem mange år arbejdet med udvikling af konstruktioner for de store spillere på markedet som eksempelvis Mærsk, Aker/Kværner, DONG Energy og Rambøll.

Medarbejderne har oparbejdet et solidt kendskab til de standarder, krav og normer, som skal overholdes og dokumenteres, når man arbejder med konstruktion og beregning inden for offshore området.
”De er et værdifuldt supplement til R&Ds eksisterende ressourcer,” siger afdelingschef Søren Schmidt Kellenberger fra R&D. ”Vi bevæger os ind i en ny liga på kompetencesiden med de nye, solide erfaringer fra Atkins.”

Erfaring med ufravigelige krav
Kravene til beregninger, tegningsgrundlag og dokumentation af offshore-konstruktioner er store og ufravigelige. De seks nye medarbejdere fra Atkins har gennem store dele af deres aktive erhvervskarriere arbejdet med netop sådanne konstruktioner. ”Når man arbejder for offshore kunder, er det afgørende at have et solidt kendskab til de krav, som er gældende. Det er en forudsætning for at komme i betragtning,”, siger Hans Buus, som er Project Director i afdelingen for Tools & Structures hos R&D og tidligere leder af Atkins Energis strukturafdeling.

Solide på værktøjer, normer og krav
De nye medarbejdere har således stærke kompetencer i beregningsværktøjet ROSAP, som eksempelvis størstedelen af Mærsks produktions-platforme er beregnet i, og som anvendes hos enkelte andre offshore virksomheder. Hertil kommer massivt kendskab til de standarder og normer, som skal overholdes, når man arbejder med stålkonstruktioner offshore. ”Når vi har beregnet og udarbejdet et tegningsgrundlag for en offshore kunde, skal det til godkendelse hos en tredjepart som eksempelvis DNV, inden vi afleverer de endelige materialer til kunden, som de kan gå videre med til deres fabrikation,” siger Hans Buus. ”Det er en obligatorisk procedure, som vi har arbejdet med i mange år, og vi ved nøjagtigt, hvordan den skal håndteres. Det kan vi i dag drage nytte af i R&D regi.”

Efterspurgte kompetencer
De seks nye medarbejdere er nu godt i gang på projekter sammen med de ”gamle” R&D medarbejdere, hvor de indgår som et godt supplement til eksisterende, solide R&D kompetencer.

Samtidig har afdelingsleder Søren Schmidt Kellenberger været på flere besøg hos både nuværende og nye kunder sammen med Hans Buus og flere af de nye medarbejdere, og R&D er tæt på at indgå de første aftaler i kraft af de nye kompetencer. ”Vi har store forventninger til, at vi fremover kan drage nytte af den samlede kompetence-pallette hos R&D, når vi samarbejder med vores kunder,” siger Søren Schmidt Kellenberger. ”Vi er kommet i superligaen, og det bliver til stor glæde for vores kunder.”

R&D Test Systems
Sigma 3
8382 Hinnerup
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK37844179

Send til en kollega

0.031