Amada Denmark og Amada Norway direktør går på pension
Amada Denmarks administrerende direktør gennem de seneste 24 år, Max Møller, har valgt at gå på pension den 27. juni 2014.
Max Møller etablerede Dansk Plade Team i 1990, som blev til Amada Denmark i 2013. Han har som administrerende direktør gennem de seneste 24 år stået for den imponerende udvikling med opkøb af 5 virksomheder, udviklet firmaet til en Skandinavisk salgs- og servicevirksomhed indenfor den pladebearbejdende industri, der udfører kontraktservice, forebyggende vedligeholdelse, reparation og lovliggørelse af pladebearbejdningsmaskiner, samt salg af nye og brugte maskiner.
”Det har været mange spændende år med Dansk Plade Team og Amada Denmark, Amada Norway og Amada Sweden; hver dag var forskellige fra den forgående”, siger Max Møller. ”Markedet har udviklet sig enormt - speciel på maskinsiden med utrolige fremskridt, men også med en større konkurrence end tidligere. Det giver nogle spændende udfordringer.”
Max Møller har været utrolig glad for sit arbejde igennem årene, dog glæder han sig nu til at gå på pension, og han har det godt med at have taget beslutningen. ”De sidste 5 år har jeg opholdt mig mest i udlandet Norge og Sverige. Jeg vil glæde mig til at få mere tid sammen med familie og venner.”
Max Møller holder reception fredag den 27. juni kl. 11.00-15.00 på Amada Denmarks hovedkontor, Erhvervsbyvej 4, 8700 Horsens.