Fuldspektret overvågning i et vejrpåvirkningsapparat nær dig
Overholder du standarderne?
Når man udfører en accelereret vejrpåvirkningstest, er det vigtigt at kende det lys man bestråler prøverne med; lyset skal jo matche de krav der er opstillet i standarderne.
Hvis den spektrale fordeling af lyset afviger fra det foreskrevne, vil det ofte være svært at opnå reproducerbare test, og resultaterne vil da også være umulige at sammenholde med andre test. Og da mange laboratorier skal kunne bevise at de tester i overensstemmelse med specifikationerne under ISO 17025 kvalitetskontrol, er det et problem at man ikke nødvendigvis kender xenonlampens spektralfordeling; den ændrer sig nemlig med lampens alder.
Derfor er vi hos Strenometer glade for at kunne tilbyde den nye fuldspektrede monitor LS-200 fra Atlas MTT, der er specielt designet til nøjagtig måling af xenonlampens spektralfordeling i Weather-Ometere® i Ci-serien. Valideringstest har vist at dette apparat har fremragende korrelation til de spektroradiometre der anvendes i Atlas’ kalibreringslaboratorium.
De resultatbaserede standarder identificerer spektralfordelingen og ikke de specifikke filter-kombinationer, og derfor har laboratorierne hidtil ikke haft mulighed for at kontrollere om de faktisk overholder de standarder de tester efter. Men med LS-200 bliver det nu muligt for at sikre sig at lysets spektralfordeling overholder standarden – ovenikøbet på en nemmere og mere økonomisk måde end nogensinde før.
LS-200 monteres nemt på prøvestativet, og effekten måles over kort tid (10-20 minutter er nok). Data kan så overføres og eksporteres til en speciel Microsoft® Excel makro hvor den analyseres. Herefter kan man hurtigt og nemt fastsætte overensstemmelsen med den relevante standard.
Det er ikke nødvendigt at modificere ældre instrumenter i Ci-serien da LS-200 fungerer med alle generationer af Weather-Ometer®. For laboratorier der ikke har ressourcer til at købe enheden, tilbyder Atlas' tekniske servicegruppe instrumentmålinger i tillæg til normal vedligeholdelse og kalibreringsservice. Atlas planlægger desuden at tilpasse LS-200 til alle Atlas xenonapparater inklusive Xenotest®- og SUNTEST®-serierne.