Migatronic giver en hjælpende hånd med EN 1090 certificeringsprocessen.
Inden den 1. juli 2014 skal alle virksomheder, der fremstiller stålkonstruktioner til byggebranchen i EU, opfylde lovkravene om CE-mærkning, jf.
Byggevaredirektiv 89/106 EØF (Byggevareregulativ 305/2011). Mange virksomheder er i gang med at blive certificeret, fordi de allerede nu kan blive mødt af kravene i EN 1090.
En vigtig del af direktivet er kravet om godkendte svejseprocedurer. Mange af de omfattede virksomheder har brug for standard svejseprocedurer i deres produktion, og her kan Migatronic nu gøre processen en hel del lettere.
Sammen med Force Technology har Migatronic fået udarbejdet en bred portefølje af standard svejseprocedurer. De er udformet efter EN 15.612 til brug i EXC1 og 2, der omfatter svejsning af sort stål i styrkeklasser op til S355 med massiv tråd som tilsatsmateriale, i godstykkelser op til 24 mm. Svejseprocedurerne dækker derved langt den overvejende del af alle bygningskonstruktioner i EU udført i EXC 1 og 2.
Som en del af sit loyalitetsprogram tilbyder Migatronic EN 1090 godkendte svejseprocedurer gratis til alle kunder, der har eller køber svejsemaskiner af typerne Sigma Galaxy, Sigma eller Omega. Alle svejseprocedurerne er udviklet og godkendt til brug med disse 3 typer af MIG/MAG svejsemaskiner i kombination med godkendt tilsatsmateriale.
Kunder i loyalitetprogrammet kan besøge Migatronics hjemmeside og downloade alle de standard svejseprocedurer, som de har brug for i deres produktion. Ved at gøre brug af disse gratis standard svejseprocedurer kan Migatronics kunder spare de store omkostninger, der er forbundet med selv at få udarbejdet procedurer.
Sådan opfylder du nemmest de nye svejsestandarder.