KJVs afdeling i Sønderborg er flyttet
Nu finder du KJV A/S på Kærvej 69C i Sønderborg.
KJV A/S er flyttet til nye lækre faciliteter på Kærvej 69C, hvorfra afdelingens medarbejdere er klar til at betjene såvel nye som eksisterende kunder i det sydlige Danmark. KJVs Sønderborg-afdeling er et salgskontor med dag-til-dag levering fra KJVs centrallager i Odense.
Afdelingen flytter fra de hidtidige lokaler på Søndervang 3, som KJV A/S overtog ved opkøbet af virksomheden Aage Pedersen Værktøj A/S i efteråret 2011. Herved har KJV A/S sikret sig lokal tilstedeværelse, og kan levere den optimale service til regionens driftige industri.
Til KJV’s salgskontor i Sønderborg er tilknyttet teknisk specialist Niels Dejgaard, samt 3 interne: Hanne Johansen, Torben Olsen og Jesper Tækker. Afdelingen har tilsammen mere end 80 års erfaring indenfor rådgivning og salg af spåntagning, opspænding, holdende/roterende værktøjer, automation og optimeringer til Jern- og Maskinindustrien. Alle fire kan kontaktes på de vanlige tlf.nr. og e-mail adresser.
KJV A/S er en af Danmarks førende leverandører af spåntagende værktøjer, transmissioner, automation, værktøj, maskiner og tekniske artikler.
KJV A/S har 7 afdelinger placeret rundt om i landet.