23948sdkhjf
Del siden
Annonce

SKF har re-designet lejeenhed til MacPherson-ophæng

SKF har re-designet lejeenhed til MacPherson-ophæng

SKF har re-designet en lejeenhed til MacPherson-ophæng, som kan forlænge enhedens levetid og føre til en generel øget levetid for ophængssystemet.

Den nye lejeenheds særlige tekniske karakteristika er:

- Nyt tætningsdesign, der kombinerer fremragende beskyttelse mod ekstern forurening med lavt friktionsmoment. Halvtreds procent mindre
indhold af vand ved test i forhold til en standardtætning og 20 procent mindre friktion.

- Nyt kuglesæt designet til at forøge den radiale bæreevne med 20 procent og reducere radialt slør med 40 procent.

- Metallisk fjedersæde indstøbt i det nederste plasthus for at øge modstanden mod deformation med 50 procent og spændingerne med 8 procent i kompositkomponenterne.

“For at imødekomme øgede krav til præstation, som f.eks. større driftssikkerhed og længere levetid, har SKF re-designet sin lejeenhed til MacPherson-ophæng ved hjælp af et Six Sigma-design. Resultatet er bl.a. større modstandskraft ved hårde kørselsforhold,” siger Robert Arnved, Salgschef for Automotive Aftermarket i Danmark.

Robert Arnved fortsætter, “I dag bygger bilproducenter på platforme, der henvender sig til globale markeder. Det betyder, at de samme bilmodeller skal kunne klare en større række af eksterne kræfter ved forskellige kørselsforhold, især hårde kørselsforhold. Lejeenheden til MacPherson-ophænget lever op til disse krav og har stor bæreevne, modstår kraftig forurening og forbedrer driftssikkerheden”.

Med produktionssteder verden over og applikations-/tekniske centre i Europa, Asien og Nord- og Sydamerika har SKF viden og struktur til at opfylde kravene på det verdensomspændende bilmarked.

Kontakt nedenstående for at få flere oplysninger:
Lisbeth Skovlund tlf.: +45 43 43 66 33, e-mail: lisbeth.skovlund@skf.com
eller Salgschef: Robert Arnved: robert.arnved@skf.com

SKF Danmark A/S
Stamholmen 151, 7.
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39424118

Send til en kollega

0.047