23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Konference for autoriserede elinstallatører om ”El-eftersyn ved bolighandler”

Maskinsikkerhed har i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen haft stor succes til konferencen ”El-eftersyn ved bolighandler”. Derfor afholdes der nu ekstrakonferencer.

Som en del de nye regler om Huseftersynsordningen, der indføres der fra 1. maj 2012, stilles der krav om, at der – ud over en tilstandsrapport – også skal foreligge en elinstallationsrapport, hvis der skal kunne tegnes en ejerskifteforsikring i forbindelse med en bolighandel.

Ved el-eftersynet skal både installationens lovlighed og funktionsdygtighed vurderes. Der er et uvildighedskrav i forbindelse med ordningen, som betyder, at en elinstallatørvirksomhed ikke må kontrollere elinstallationer som den selv har udført.

El-eftersynet og elinstallationsrapporten skal udføres efter Sikkerhedsstyrelsens retningslinjer og indrapporteres til styrelsen. Der er oprettet en webbaseret løsning til dette formål.

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en håndbog, som vejleder om el-eftersynets udførelse. Autoriserede elinstallatørvirksomheder med autorisation som hovedbeskæftigelse og som ønsker at udføre el-eftersyn, skal tilmelde sig ordningen.


Konferencen ”El-eftersyn ved bolighandler”
Alt dette blev gennemgået på de netop holdte konferencer i Horsens og Slagelse, der hver havde 100 deltagere. Der var foredragsholdere fra både Sikkerhedsstyrelsen og Maskinsikkerhed og man kom hele vejen rundt om det store tunge emne.

På konferencen blev regler, procedure og rapportering for ordningen gennemgået, samt alle de praktiske detaljer i forbindelse med selve el-eftersynet.

Der blev orienteret om bestemmelserne i den nye bekendtgørelse og hvordan den nye ordning skal administreres. Man så også på den juridiske del med konsekvens og ansvar. Man så på den rent praktiske udførelse, eftersyn, gennemgang, løsninger og pris.

På konferencen om den nye El-eftersynsordningen blev der informeret om:
• Baggrund og administration
• Tilmelding og pris
• Eftersynets gennemførelse
• Praktiske cases
• Sikkerhedsstyrelsens håndbog
• Ansvarsforsikring

Der var mulighed for at stille spørgsmål og der var stor spørgelyst fra deltagerne, der gerne blev lidt længere, for at få svar på netop deres spørgsmål. Også om de mere komplekse, og for nogle kontroversielle, spørgsmål.


Ekstra konferencer
Den massive interesse for den nye ordning betyder, at Maskinsikkerhed sammen med Sikkerhedsstyrelsen tilbyder ekstra konferencer både i Horsens den 8. maj og i Slagelse den 23. maj.

Der er stadig pladser og man kan tilmelde ekstra konferencerne sig på Maskinsikkerheds hjemmeside og læse mere om dem her.

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Send til en kollega

0.047