23948sdkhjf
Del siden
Annonce

32 meter svejselinje fjerner flaskehals

Thyssen Stål A/S investerer nu i en svejselinje med to seks-aksede robotter til trådsvejsning ved virksomhedens produktion af stålspær og bærende stålkonstruktioner.

Af Thore Dam Mortensen
tdm@teknovation.dk

Den sønderjyske producent af stålspær og stålkonstruktioner, Thyssen Stål A/S, satser nu offensivt og investerer flere millioner kroner på et splinternyt svejseanlæg leveret af svejserobotspecialisten Valk Welding B.W.

Der er tale om en 32 meter lang produktionslinje med to loftmonterede seks-aksede Panasonic Tawers TA-1800 industrirobotter, der har en rækkevidde på 1.796 millimeter og præsterer en gentagelsesnøjagtighed på 0,1 millimeter.
”For godt to år siden, valgte vi at se os efter en ny robotsvejseløsning. Vi valgte denne løsning primært på grund af, vi har hørt positivt om lignende installationer hos andre virksomheder, vi kender i vores netværk,” fortæller delejer og fabrikant hos Thyssen Stål A/S, Hans Jørn Thyssen, og fortsætter:

”Det er en flaskehals i produktionen, vi får fjernet. Og så opnår vi en væsentlig effektivisering af en af de mest kritiske arbejdsoperationer i vores værdikæde, hvilket vil være med til at fremtidssikre firmaets produktion.”

Stålspær-specialisten investerede ellers for fire år siden i en avanceret robotløsning, firmaet regnede med skulle stå for produktionen mange år frem. Men pludselig gik leverandøren konkurs, og virksomheden stod tilbage med en særdeles avanceret robotløsning, som ingen kunne programmere på grund af et lukket og utilgængelig softwaresystem.

”Man må sige, vi stod med en form for ”hjernedød” robotsvejseløsning, da ingen kunne gå ind og ændre i systemet. Det var faktisk bare til at smide den i skraldespanden,” bedyrer Hans Jørn Thyssen, og fortsætter:

”Med denne installationen får vi en alsidig og effektiv løsning, der er baseret på en åben arkitektur, hvor en programmør med godt kendskab til Excel og Visual Basic snildt kan programmere i softwaren.”

STOR ORGANISATION I RYGGEN
Et af de afgørende parametre har, ifølge Hans Jørn Thyssen, været, at leverandøren har en stor organisation i ryggen med erfaring inden for området. Så er der sikkerhed for – ved eventuel sygdom hos firmaets to danske medarbejdere – at der kan komme en medarbejder fra hovedkontoret i Holland og håndtere eventuelle problemer i løbe af nogle timer.

”Dét, som specielt gjorde udslaget, var, at leverandøren har svejsning som speciale. Nogle af de andre firmaer, der lagde bud ind på en løsning, laver ikke svejsesoftwaren selv, men har eksterne leverandører hertil. Det bryder vi os ikke om, derfor blev de fravalgt,” konstaterer Hans Jørn Thyssen, og fortsætter:

”Det kan blive dyrt med færdiggørelseen af en installation, hvis ikke der er rimlige vilkår for opfølgningen. Dette er også et særdeles vigtigt parameter for os. Anlægget skal jo fungere, ellers producerer vi ikke.”
I mellemtiden fik Valk Welding nye ordrer om levering af en tilsvarende udstyr til kunder, herunder Frankrig og Belgien.

Også samarbejdet med Voortman Automatisering, som allerede er en succes i flere år, i form af cutting-robotter til jern-og byggebranchen, er yderligere intensiveret, hvilket fører til flere kontakter i stål byggede verden, hvilket alt i deres tur, har brug for en svejse robot med specialfremstillede software til fremstilling af enkelte poster.

Robot projekterne, som Valk Welding har leveret i stål-verden, fører til øget ekspertise på Valk Welding. I øjeblikket arbejder Voortman Automatisering og Valk Welding på en innovativ løsning til automatisk positionering og svejsning af stålplader til bjælke profiler.

For mere information kan du sende en e-mail til: info@valkwelding.com
og se den følgende hjemmeside:
www.valkwelding.dk

Valk Welding DK A/S
Korsholm Allé 14
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31762561
P nummer: 1014751064

Send til en kollega

0.047