23948sdkhjf
Del siden
Annonce

OTV Plast A/S tilbyder konkurrencedygtige priser på plastemner.

I efteråret 2010 har OTV PLAST A/S implementeret en ny top avanceret drejebænk fra den tyske producent Spinner. Drejebænken kombineres med en stanglader fra Iemca, der bevirker at drejebænken kan arbejde ubemandet.

Drejebænken er en såkaldt triplex, hvilket betyder at den er udstyret med tre revolver, der kan arbejde simultant. Ved bearbejdningen af et emne er der således tre operationer i gang på samme tid. Det er derfor ikke kun de hurtige omdrejninger på op til 7000 rmp, der medfører en hurtig bearbejdningstid, men således også de tre revolver. Dette sammenholdt med maskinens to spindler og plads til 72 værktøjer, bevirker en større reduktion i bearbejdningstiden. Sammenlignet med andre avancerede drejebænke er der ingen unødvendige bevægelser i forbindelse med værktøjsskift ved Spinner. Desuden kan stangladeren tage stænger i op til tre meter og fremføre disse kontinuerligt, dvs. bearbejdningen fortsætter uden stop.

Konkurrencen er fortsat stor, hvorfor det er vigtigt at OTV PLAST A/S investerer i maskiner, der ikke kun øger kapaciteten, men øger produktiviteten og dermed ligger afstand til konkurrenterne.

OTV PLAST A/S har også mange mindre serier hvorfor valget faldt på netop denne drejebænk, der ikke kun er velegnet til de større serier, men også til mindre serier, idet selve opstillingstiden ikke er længere end ved andre maskiner. Ved hjælp af en såkaldt Hainbuch skiftes spændtangen hurtigt og der skal ikke som ved mange andre maskiner løsnes bolte mm. De emner der flyttes fra de mere traditionelle drejebænke bliver nu helt færdige med kun en opstilling, hvor der tidligere skulle to-tre omstillinger til. Alt i alt bliver gennemløbstiden forkortet.

Den nye drejebænk kan producere emner op til ø 65 mm og er velegnet til både dreje- og fræseopgaver, som enten kan være meget komplekse eller mere enkle.

OTV PLAST A/S i Vejen producerer kundespecifike plastkomponenter i alt fra enkelt styk til serie produktion samt lagerfører plast halvfabrikata.

OTV Plast A/S
Søndergade 115
6600 Vejen
Vejen Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32786308

Send til en kollega

0.032