PVC og PU transportbånd fra ABC Industrigummi Aps
ABC Industrigummi Aps forhandler nogle af de førende PVC og PU transportbånd på det europæiske marked. For at undgå begrænsninger, har vi valgt ikke kun at have en fast leverandør. Vi ønsker altid at levere den optimale løsning, og netop det produkt som kunden har præference for.
Vort produktprogram omfatter alt hvad hjertet begærer inden for dette område. Vi udfører alle typer konfektionering af transportbånd såsom medbringere, væv-forstærkede medbringere, bølgekanter og styrelister m.v. alt er i princippet muligt.
Vi leverer alle former for transportbånd til alle typer brancher, og opfylder de krav der eksempelvis er inden for fødevareindustrien. Vores transportbånd til fødevarer er selvfølgelig FDA godkendte.
Vores montører er udstyret med de værktøjer, der er nødvendige for at kunne servicere kunderne on-site. Hvis det ønskes, samler vi båndene på vores værksted og sender dem til kunden. Vi er også leveringsdygtige i remsamlere og har et bredt udvalg af disse. Dette betyder at kunden selv kan samle sine bånd på maskinen hvis det ønskes.
ABC Industrigummi Aps blev etableret i 1991 af Ole Hansen og Tom Christensen, der efter flere år i branchen blev enige om, at starte op på egen hånd. Ole og Tom købte bygningen lidt uden for Ringsted, og den har fungeret som base for den daglige drift lige siden.