23948sdkhjf
Del siden
Annonce

KJ præsenterer Optibelt nyheder i tandremme

Indenfor tandremme introducerer KJ Værktøj as tre Optibelt nyheder: OMEGA, OMEGA HP samt OMEGA HL.

OMEGA:
Standard tandrem, som kan sammenlignes med en standard HTD® rem.

OMEGA HP – High Performance:
Nyheden OMEGA HP er en højtydende tandrem til ekstremt belastede, hurtigtløbende transmissioner.
Sammenlignet med standard tandremme på markedet, byder OMEGA HP på op til 3,5 gange højere ydelse samt omkostningsbesparelser på op til 40% ved samme ydelse. Omkostningsbesparelsen fremkommer bl.a. ved den øgede kraftoverføring, som giver mulighed for et mere kompakt remtræk. Hertil kommer, at OMEGA HP remmen har op til 18 gange længere levetid og er vedligeholdelsesfri, hvilket sikrer en stor driftssikkerhed.
Alle OMEGA HP tandremme er i begrænset omfang modstandsdygtige over for olie, varme og kulde. OMEGA HP tåler omgivende temperaturer i intervallet -300 til 1000C. Den optimerede tandprofil og fordybningen i tandspidsen på Optibelt OMEGA HP sikrer et meget lavt støjniveau.
OMEGA HP kan bruges på alle standard HTD® og RPP® tandremsskiver – der er ikke brug for specialremskiver.
OMEGA HP fås i tre delinger: 5M HP, 8M HP og 14M HP samt i mange forskellige remlængder. Rembredden skæres efter ønske.

OMEGA HL – High Load:
Nyheden OMEGA HL er en højeffektiv tandrem for anvendelse ved stor belastning over hele hastighedsområdet. Sammenlignet med OMEGA har OMEGA HL op til 2,5 gange højere kraftoverførsel. OMEGA HL har – sammenlignet med OMEGA HP – op til 25% højere kapacitet. Hertil kommer, at OMEGA HL har god modstandskraft overfor stødbelastninger. Remmen er vedligeholdelsesfri, støjsvag og tåler omgivende temperaturer i intervallet -300 til 1000C. HL kan bruges på alle standard HTD® og RPP® tandremsskiver – der er ikke brug for specialremskiver.
OMEGA HL fås i to delinger: 8M HL og i 14M HL – sidstnævnte kun på forespørgsel. Remtypen fås i mange forskellige remlængder samt i alle rembredder.

KJV A/S
Herluf Trolles Vej 3
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK79012513

Send til en kollega

0.047