Garanti på fræserhoveder
ISCAR's fræsehoveder går ikke i stykker, den garanti vil KJ Værktøj gerne gi'!
KJ Værktøj as tager nu endnu skrappere midler i brug for, at få vist hvor stærkt ISCAR's fræseprogram egentlig er. Fremadrettet vil alle kunder, der køber et fræsehoved fra et af de mest efterspurgte programmer - Helido eller Tangmill -få en garanti med i købet. Det betyder, at hvis kundens fræsehoved, uanset årsag, skulle gå hen og blive ukampdygtigt, ja så leverer KJ Værktøj et nyt, kvit og frit. Dette gælder også ved kollission. KJ Værktøj as stiller garantien i 12 mdr. fra kundens modtagelse af varen.
KJ Værktøj beskriver deres nye tiltag, som en garanti der går ud over produktet. "Det er ikke kun en garanti for, at kunden altid får den kvalitet han forventer. Det er også en sikkerhed for, at vi som partner hele tiden har et konstant fokus på at skabe den mest optimale produktion hos kunden" forklarer Salgsdirektør Henrik Løftgaard. Han fortsætter: "Det stiller store krav til vore konsulenter. Af samme årsag har vi foretaget en række initiativer ,der sikrer, at vi også fremadrettet forbliver en faglig kvalificeret partner. Ud over at have tilføjet yderligere ressourcer, så har vi også udvidet vores test-setup således, at vore konsulenter altid kan finde en testrapport, der modsvarer de fleste spån-tagende virksomheds krav til materiale og bearbejning. Derudover har vi intensiveret undervisningen internt i huset. Hver uge mødes vores spån-tagende konsulenter og gennemgår testcases. Herudover er der nationale månedsmøder, hvor KJ's konsulenter gennemgår de mest interessante testcases samt nye trends. Alt sammen noget, der skal sikre, at vores kunder altid får den mest optimale anbefaling til bearbejdningen."
ISCAR har i dag et af verdens største programmer indenfor fræsning, udvalget er enormt og kvaliteten i top. Med et fræseprogram der ud over ISCAR også indeholder YG-1's store pallette af fuld hårdmetals fræsere samt Maykestag's stærke endefræsere er KJ Værktøj den største udbyder indenfor spåntagning og især fræsning i Danmark.