23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skanda A/S har ISO 3834-3 og EN 1090 certificering

Skanda A/S er certificeret iht. svejsestandarden ISO 3834-3 og til fremstilling af stålkonstruktioner iht. DS/EN 1090.


For at blive certificeret iht. ISO 3834-3 og EN1090 stilles der en lang række skrappe krav til svejseaktiviteter såsom gennemgang af konstruktion, svejsekoordinering, godkendelse af underleverandør, udarbejdelse af svejseprocedurer, styring af materialer og tilsatsmaterialer, varmebehandling efter svejsning, styring af svejse- og måleudstyr, svejseinspektion og styring af afvigende produkter.

Det har Skanda A/S opnået dels ved udvikling af Skanda intranet, hvor procedurer og fremgangsmåder er beskrevet og dels ved ansættelse af Svejsekoordinator Peter Thygesen.

Fra 1. juli 2014 blev det lovpligtigt for producenter af bygningsstål at blive EN 1090 certificeret. Det opfylder Skanda med den forholdsvis nye certificering, der er foretaget af Inspecta, som er et Danak akkrediteret organ. Certificeringen er gennemført iht. deklarationsmetoderne 1, 2, 3a og 3b.

I og med at kravet om CE-mærkning af stålkomponenter, der er omfattet af Byggevareforordningen er rimelig nyt for alle, er der dog stadig lidt uklarhed om, hvilke andre brancher end byggebranchen, der er omfattet af lovkravet.

I forhold til EN1090 er f.eks. rørbæringer i et gråzone område, som afklares fra sag til sag afhængig af hvad rørbæringen fastgøres i. Her er Skanda A/S i opstartsfasen i løbende dialog med Byggevareforordningen.

Skanda A/S
Daniavej 35
Assens
9550 Mariager
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK14481834
P nummer: 1002957849

Send til en kollega

0.094