23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye forhold for trykbærende udstyr

1. oktober 2007 ophører Arbejdstilsynet med at udføre opstillingskontrol og periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr.

Fremover skal arbejdet udføres af et akkrediteret inspektionsorgan eller som egenkontrol, hvis virksomheden selv har et certificeret kvalitetssystem, som dækker aktiviteterne inden for trykbærende udstyr.

I den forbindelse har Arbejdstilsynet den 31. januar 2007 indført nye bekendtgørelser for:

? Periodisk inspektion i forbindelse med anvendelse af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 100)
? Godkendelse i forbindelse med ombygning og reparation af trykbærende udstyr (Bekendtgørelse nr. 99)

Væsentligste ændringer
De væsentligste ændringer for virksomhederne bliver, ifølge de nye bekendtgørelser, at der skal foretages en ændret klassifikation af det trykbærende udstyr og at virksomhederne må foretage den periodiske egenkontrol selv, hvis de har et certificeret kvalitetssystem. Ombygning og reparation af trykbærende anlæg skal godkendes af et godkendt prøvningsorgan (notified body).

FORCE-Dantest CERT
FORCE Technologys uafhængige certificeringsorgan FORCE-Dantest CERT arbejder i øjeblikket på at blive akkrediteret inspektionsorgan og regner med en officiel godkendelse i maj 2007. FORCE-Dantest CERT fungerer allerede som notified body, hvilket kvalificerer til at varetage opgaver, der relaterer sig til bekendtgørelse nr. 99.

Udover opstillingskontrol og den periodiske inspektion vil FORCE-Dantest CERT kunne hjælpe virksomhederne med at foretage klassifikationen af deres trykbærende anlæg og certificere virksomhedernes kvalitetssystem ved egenkontrol. FORCE-Dantest CERT tilbyder i den forbindelse tre forskellige typer servicepakker alt efter virksomhedernes individuelle behov.

Invitation til temadage
For at imødekomme virksomhedernes spørgsmål om den nye situation for trykbærende udstyr, inviterer FORCE-Dantest CERT til en række temadage over hele landet. Her vil virksomhederne få inspiration til, hvordan de bedst muligt ruster sig til ændringerne, og der vil være rig lejlighed til at møde andre virksomheder, der står med samme udfordringer.

Yderligere information
Kontakt venligst:
Ernst C. Kristensen, Afdelingschef for trykbærende anlæg
Telefon (direkte): 43 26 74 84
Mail: eck@force.dk




FORCE Technology
Park Allé 345
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55117314
P nummer: 1003106341

Send til en kollega

0.033