23948sdkhjf

FH Automation giver medarbejderne bonus for 12. år i træk

| Medlemsnyhed | Indrykket af FH Automation A/S

På trods af et år med stigende usikkerhed, stigende inflation og stigende priser, har FH Automation sat omsætningsrekord. Det kommer endnu engang medarbejderne til gode via en bonus.

 At FH Automation har kunne fortsætte deres positive udvikling, er i høj grad medarbejdernes fortjeneste. De har leveret et godt stykke arbejde, og har på trods af usikkerheder med manglende komponenter og prisstigning på materiale kunne sætte omsætningsrekord. FH Automation har derfor udbetalt en bonus til hele medarbejderstaben for 12. år i træk. Bonussen har i år en samlet værdi af 1.6 millioner kroner. 

Medarbejderstaben bliver ved med at stige. 
”Vi er rigtig glade for, at vi fortsat kan se en positiv udvikling i vores virksomhed. Vi bliver ved med at kunne ansætte nye medarbejdere, fordi vi har opgaverne til det, og i dag er vi 71 medarbejdere, der alle har gjort sit til at levere et godt resultat. Derfor skal de alle have en bonus. Det har de fortjent”, udtaler Lars Farsø, der er i administrerende direktør i FH Automation 

”I sidste ende er det vores medarbejdere der tjener pengene, og år efter år – på trods af corona, krig og inflation – bliver de ved med at leverer flotte resultater. Det er vi som virksomhed taknemmelige for, og det vil vi gerne honorere” fortsætter Lars Farsø. 

Bonus er blevet en fast tradition. 
Det er ikke første gang FH Automation udbetaler bonus til deres medarbejdere. Det har de nu gjort 12 år i streg, og det er derfor også blevet at fast element, når firmaet kvartalsvis mødes til personalemøder på tværs af hele organisationen. 

”Hver eneste gang vi samles til personalemøder, viser vi hvordan det ser ud med årets bonus. Det er en af de ting vi gør, for at holde vores medarbejdere glade og arbejdsmoralen høj. I vores marked er der rift om de gode medarbejdere, så vi vil gøre rigtig meget for at vise vores medarbejdere, at vi sætter stor pris på deres indsats og de resultater de leverer”, udtaler Lars Farsø. 

FH Automation er specialister i industriel automation, og arbejder blandt andet indenfor vindindustrien, forsyningsbranchen og fødevareindustrien. Virksomheden drives med hovedkontor i Horsens og et mindre kontor i Ringsted på Sjælland, og kunne forrige år fejre 100-års jubilæum. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
FH Automation A/S

Fuglevangsvej 45
8700 Horsens
Danmark
FH Automation A/S

Send til en kollega

0.111