23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny beregner dokumenterer virksomhedens sociale bæredygtighed

Ny social bæredygtighedsberegner sender TV Midtvest på besøg hos Give Steel. Her møder de en glad ung mand og kommende lærling, Lucas Lindhardt Jensen der har fået sit livs chance for at få en uddannelse efter en fængselsdom

TV Midtvest besøgte mandag Give Steel i Brande. I produktionen mødte de 20-årige Lucas, der er gået direkte fra fængsel til at arbejde ved Give Steel. Han er stadig kun praktikant, men drømmer om at blive smed.

I Give Steel tror man på, at alle skal have en ny chance og opfordrer andre danske virksomheder til at tage sin del af ansvaret og ligeledes bidrage til at øge arbejdsstyrken i Danmark ved at ansætte flere lærlinge og mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Derfor har Torben Larsen, direktør og medejer af Give Steel, startet organisationen GROW og missionen er helt konkret at gøre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til værdifuld arbejdskraft. 

Stort fokus på den sociale bæredygtighedsberegner
GROW har udviklet et værktøj, der kan dokumentere den økonomiske gevinst for samfundet, når virksomheder ansætter mennesker, der ellers ville være på offentlig forsørgelse. Beregneren stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der vil dokumentere deres sociale bundlinje.

Se indslaget fra TV Midtvest her

Valideret beregner
Den sociale bæredygtighedsberegner er udviklet efter officielle godkendte socialøkonomiske modeller. Beregneren er valideret af revisorfirmaet Deloitte, som har verificeret, at modellen anvender de relevante satser for offentlige ydelser og skat, og at de gennemsnitlige udgifter til behandling af stof- og alkoholmisbrug, kriminalitet og psykisk sygdom er i overensstemmelse med Socialstyrelsens Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. 

Den Sociale Bæredygtighedsberegner bliver også et vigtigt værktøj i den nære fremtid, hvor social taksonomi og ESG bliver en fast del af rapporteringen fra virksomheder. 

Find Den Sociale Bæredygtighedsberegner på wegrowpeople.dk

Foto: Martin Sodemann - udklip lånt fra TV Midtvest udsendelse. 

Give Steel A/S
Sjællandsvej 14
7330 Brande
Ikast-Brande Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26998115
P nummer: 1001285511

Send til en kollega

0.047