23948sdkhjf
Del siden
Annonce

IMAS har den højeste kreditværdighed

Kreditvurderingsselskabet Bisnode har tildelt IMAS AAA-rating, som er den højest mulige kreditværdighed.

Dermed skriver IMAS sig ind i en fornem klub af solide virksomheder, som kun to procent af alle danske virksomheder er en del af.

”Vi er glade for AAA-ratingen. Det giver tryghed hos vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Den høje rating viser, at IMAS er en robust virksomhed,” siger administrerende direktør Allan Rasmussen.

Nyeste teknologi til bearbejdning af komponenter
”Det er også en stor tilfredsstillelse for mig og medarbejderne her hos IMAS, at vi har økonomi til løbende at investere i de nyeste maskiner og på den måde følge med efterspørgslen og udvide forretningen,” uddyber Allan Rasmussen.

Maskinfabrikken råder allerede i dag over et større antal CNC-maskiner til bearbejdning af emner mellem Ø 3 mm til 65 mm i alle materialer. Det gælder forskellige modeller af maskiner til spåntagende bearbejdning, langdrejning, fræsning, kortdrejning og microdrejning. Maskinfabrikken er også indrettet til, at bearbejdningen af emner kan foregå i døgndrift uden afbrydelser.

”Netop nu er vi i færd med at gøre endnu et fabriksområde klar til installation af flere spritnye CNC-maskiner. Ud over at have en toptunet maskinpark investerer vi også i et godt arbejdsmiljø med hensyn til indeklima, lys og lyd. Desuden er al vores produktion indrettet med henblik på opsamling og genbrug af alt fraskær og smøreolie,” fortæller Allan Rasmussen.

Kundetilfredshed, trivsel og robust økonomi fremtidssikrer maskinfabrikken
IMAS er en familieejet virksomhed, der har eksisteret i mere end syv årtier, og Allan Rasmussen er tredje generations ejerleder:

”Med vores topmoderne maskinpark, dygtige medarbejdere og vores flotte kreditvurdering er vi godt rustet til fremtiden. Det motiverer mig, at vi har styrken til at udvikle os og løbende påtage os nye opgaver for spændende kunder,” siger Allan Rasmussen.

Det er som sagt kun beskedne to procent af alle danske virksomheder, der har opnået AAA-rating. IMAS er dermed en del af en lille flok meget veldrevne danske selskaber:

”Når alt kommer til alt, så er vores økonomiske styrke skabt gennem langvarige relationer til gode og tilfredse kunder, som serviceres af medarbejdere, der kan lide at komme på arbejde hos IMAS,” siger Allan Rasmussen.

IMAS A/S
Geminivej 4
2670 Greve
Greve Kommune
Danmark
CVR nummer: DK48248713
P nummer: 1001910957

Kontaktperson

AR

Send til en kollega

0.047