23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Corona førte til udvikling af virusdræbende ventilator

Ifm. coronakrisen fik Nordicco A/S en idé om at udvikle en ventilator, der fjerner vira fra luften. Med støtte fra Innovationsfonden og i samarbejde med GTS står virksomheden nu med et markedsklart produkt.

Nordicco A/S producerer klimavenlige HVLS ventilatorer til store lokaler med højt til loftet. Da corona-epidemien ramte Danmark var det uklart, om sygdommen smitter gennem luften, og om det var farligt at bruge ventilatorer. Derfor opstod en idé om udvikling af en ventilator, der dræber vira, bakterier og svampesporer.

”Vi drøftede ideen med Teknologisk Institut, og de satte os i kontakt med UltraAqua, der er eksperter i at fjerne vira og bakterier fra flydende form eller luften med hjælp fra UVC-anlæg. For måske kunne vi koble vores HVLS-ventilatorer med UltraAquas UVC teknologi og på den måde udvikle et nyt desinficerende upper-air systemer.” fortæller Jesper Hermansen, CTO i Nordicco A/S.

Sammen lykkedes det at udvikle et design, der på papiret så ud til at fungere. Ultraaqua gennemførte forskellige simuleringer af HVLS ventilatorer med og uden tilknyttet UVC-anlæg. Beregninger viste, at størstedelen af vira blev fjernet ved at koble de to teknologier sammen.

Fra simulering til fysiske test

Nu var der brug for at få designet testet i ”virkeligheden”. Det foregik ved, at den nye teknologi blev testet ift. dens effekt over for levende vira med hjælp af testvirussen MS2.

”En ting er beregninger igennem simuleringer. Noget andet er, om de fysiske test viser det samme. Når man tester desinfektionsanlæg, så gør man det normalt i små rum. Men det var ikke godt nok, da vores ventilatorer er sat op i enorme lokaler. Derfor kom Teknologisk Institut igen ind i billedet, da de har opbygget testfaciliteter til store test. For at lave en test i et 600 kubikmeter stort rum, skal der bruges meget levende vira – og for Teknologisk Institut var det første gang, de skulle gennemføre så stor en test med levende vira”, fortæller Jesper Hermansen, CTO I Nordicco A/S.

For at sikre, at der ikke var nogle fejlkilder, blev testene gennemført flere gange med samme resultat. Ifølge Jesper Hermansen var det banebrydende at få løsningen testet og valideret af eksperter fra et GTS-institut.

”Den dokumentation, vi fik, er guld værd ift. at overbevise vores kunder om kvaliteten af vores virabekæmpende ventilator. Det er ikke bare os selv, der siger, det virker, det er dokumenteret af en tredjepart. Det er et kvalitetsstempel, der åbner døre”, siger Jesper Hermansen og fortsætter:

”Via GTS får vi adgang til kompetencer og faciliteter, vi ellers ikke ville have adgang til. Det er meget omkostningstungt at opbygge og drive disse faciliteter. Det kræver også faglige kompetencer at anvende dem. Vores udviklingsproces bliver derfor accelereret, fordi vi har adgang til allerede opbyggede kompetencer – og alt står klar i det øjeblik, man skal bruge det”.

Ekstern finansiering fra Innovationsfonden speedede processen op

Endnu et vigtigt aspekt i den succes, som virksomheden har oplevet i processen, var muligheden for at få økonomisk støtte fra Innovationsfonden.

”Vi havde ikke meget tid at løbe på, så vi havde brug for noget, der ikke var for bureaukratisk. Teknologisk Institut pegede derfor på Innovationsfondens ”Innobooster”. Vi fik skrevet en ansøgning og fik ret hurtigt en bevilling. Der har været tilpas med administration fra Innovationsfondens side, og processen har været meget smidig. Derfor vil jeg helt klart anbefale andre virksomheder at se på fondens tilbud, hvis de også vil afprøve en innovativ idé”, siger Jesper Hermansen.

Dette er et uddrag af en artikel, som kan læses her

Foto: Test hos Teknologisk Institut, foto lånt af Nordicco A/S

GTS-foreningen
Gregersensvej 3
2630 Taastrup
Høje-Taastrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84807915
P nummer: 1002704477

Kontaktperson

DC
Dorthe Christiansen
Informationschef
+45 45162624 info@gts-net.dk

Send til en kollega

0.047