23948sdkhjf

Dansk Boligbyg rekrutterer projektledere internt

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Boligbyg A/S

Den store styringsentreprenør Dansk Boligbyg har rygende travlt, og derfor opruster man på projektstyringen. Virksomheden har fundet sine nye projektledere i sin egen talentmasse.

Fem kompetente og erfarne medarbejdere er udnævnt til projektledere og skal stå for styringen af virksomhedens projekter fremadrettet.

Byggebranchen oplever i disse måneder et ophedet jobmarked, og derfor glæder det ekstra meget hos Dansk Boligbygs direktør Anton Nørgaard, at virksomheden kan rekruttere fem nye projektledere internt:

”Det er frugten af et langsigtet fokus på kultur og fællesskab – både på det personlige og faglige plan. Derfor er vi i stand til at fastholde og udvikle vores medarbejdere, og det giver store fordele i form af solid erfaring og et unikt kendskab til vores branche og kunder. Som det fremgår af de mange forfremmelser, giver det os også en fordel, når vi skal rekruttere medarbejdere til nøglestillinger.”

Dansk Boligbygs fem nye projektledere kommer til at have deres daglige gang i hhv. Horsens og Roskilde:

I Horsens afd. 2 er Sandra Glassau Jørgensen udnævnt til projektleder. Sandra har været hos Dansk Boligbyg i knap syv år. Hun er uddannet bygningsingeniør og forretningsingeniør og kom til os frisk fra Aarhus Universitet i en stilling som afdelingskoordinator. I 2020 blev hun byggeleder, og nu er hun pr. 1 juli indtrådt i stillingen som projektleder.

I Horsens afd. 1 er Jannik Bønke Matzen udnævnt til projektleder. Jannik er oprindelig uddannet murer og efter nogle år i murerfaget videreuddannede han sig til bygningskonstruktør. Under konstruktørstudiet kom han i 2017 i praktik hos Dansk Boligbyg og viste hurtigt sit store talent. Efter fire og et halvt år som byggeleder er Jannik nu udnævnt til projektleder.

I Horsens afd. 1 er Michael Ladegaard udnævnt til projektleder. Michael er uddannet tømrer/snedker og senere bygningskonstruktør. Han kom til Dansk Boligbyg i 2021 fra en stilling som bygningskonstruktør hos Ginnerup Arkitekter. Efter halvandet år som byggeleder hos os er han nu udnævnt til projektleder.

I Roskilde-afdelingen er Theis Ballegaard udnævnt til projektleder. Theis er noget så cool som Arktisk Ingeniør fra DTU, og han har taget store dele af sit studie i Grønland. Efter et par år i militæret kom han i 2018 ind i byggebranchen som byggeleder. For to år siden blev Theis ansat som byggeleder i Roskilde-afdelingen, og nu er han pr. 1. juli indtrådt i sin nye rolle som projektleder.

I Roskilde-afdelingen er Rune Sørensen udnævnt til projektleder. Rune kom til Dansk Boligbyg som bygningskonstruktør-praktikant for syv år siden. Den rolle blev vekslet til studentermedhjælp, hvorefter han blev byggeleder. Efter godt seks år som byggeleder i Dansk Boligbyg er Rune nu udnævnt til projektleder i Roskilde afd. 1. Rune tiltrådte i sin nye rolle i fredags d. 1. juli 2022.

Fotos er vedhæftet.

For yderligere information kontakt kommunikationsansvarlig John Thorup på jot@groenbech.com eller 2880 0555.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Boligbyg A/S

Erhvervsbyvej 11, 2.
8700 Horsens
Danmark
Dansk Boligbyg A/S

Billeder & videoer

Rune SørensenSandra JørgensenMichael LadegaardTheis Ballegaard

Send til en kollega

0.126