23948sdkhjf

Fjederholder (V-blok) ved NDT måling

| Medlemsnyhed | Indrykket af Strenometer ApS

Sikrer nøjagtig måling med korrekt placering af transduceren ved måling af godstykkelse på rør.

Strenometer ApS er glad for at præsentere fjedertransducerholder (V-blok) fra Elcometer Ltd., som er med til at sikre korrekte målinger på rørledninger.

 Når man måler godstykkelse og korrosionstykkelse på et rør, er transducerens placering på røret af stor betydning. Hvis rørets diameter er større end ca. 100 mm, skal transduceren under målingen vende så målefladens åbning er placeret vinkelret på rørets lange led. Ved rør med mindre diametre skal man tage to målinger: én hvor målefladens åbning er vinkelret på rørets lange led og en anden hvor åbningen er parallel med rørets lange led. Den mindste at de 2 målinger vurderes at være den korrekte tykkelse i målepunktet.

 Desværre kan det være vanskeligt at placere transduceren korrekt, og dette er den hyppigste årsag til at man får forkerte måleresultater.

 V-blokken er en lille praktisk fjedertransducerholder, som er kompatibel med alle 3/16” og 1/4” dobbelttransducere til Strenometers godstykkelsesmålere (MTG), korrosionstykkelsesmålere (CG) og ultralydsmålere til revneundersøgelse (FD) fra Elcometers NDT-serie. Holderen gør det meget nemmere at placere transduceren korrekt så man kan udføre målingerne hurtigt og effektivt og med stor præcision. Den er udformet med 2 slidser, der gør det let at måle rør med mindre diameter både på tværs og langs jf. den tidligere beskrevne metode.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Strenometer ApS

Kongevejen 213
2830 Virum
Danmark
Strenometer ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109