23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Speeddates skal skaffe nye medarbejdere

En akut mangel på arbejdskraft, inden for transport– og lagerområdet gør, at både virksomheder, uddannelser og jobcentre er nødt til at nytænke vejen til det rette match mellem arbejdsplads og medarbejder.

Flere virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft. Derfor er ideerne mange, når både firmaerne selv og andre aktører forsøger at rekruttere nye medarbejdere.

Dette er også tilfældet på Tradium, hvor uddannelserne inden for transport- og lagerområdet, i samarbejde med Den forberedende grunduddannelse (FGU) og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), samt jobcentrene i Randers, Faurskov, Nord– og Syddjurs og Viborg, står bag et netværk af virksomheder, der skal arbejde med netop denne udfordring.

Gennem netværket er der blandt andet arrangeret et speeddate-event, der denne uge fandt sted på Tradium i Randers. Men her er det ikke dating i traditionel forstand, som er på programmet. I stedet handlede eventet om at skabe det rigtige match mellem ledige og andre, der gerne vil tage en uddannelse inden for området, og virksomhederne, der mangler arbejdskraften.

- Grundlaget for initiativet er en akut mangel på arbejdskraft indenfor transport- og lagerområdet, en mangel der kun bliver større fremadrettet. Derfor har vi valgt at gøre en ekstra indsats for at få flere i uddannelse via en række virksomheder, der har lovet at hjælpe med at øge rekrutteringen, forklarer Thomas Lund, der er virksomhedskonsulent ved Tradium og har været med til at arrangere eventet.

 En gevinst for både virksomhederne og de ledige

Thomas forventer, at virksomhederne, der har deltaget i initiativet, vil tage godt imod kandidaterne og er med på at tage nogle af dem i praktik og måske senere tilbyde dem en læreplads. Er det sidste svært, så kan det være, at en anden virksomhed kan stå klar med et tilbud om at gå i lære.

- Kan man ikke selv tage flere ind her og nu, sendes kandidaterne hjem med en liste over de andre virksomheder i netværket, som de så kan forsøge at kontakte i stedet for - alle skal føle sig godt behandlet, når de opsøger virksomhederne. Samtidig mødte virksomhederne kandidaterne til speeddate på skolen, hvor virksomhederne fik ca. 5 minutter til at præsentere sig, og derefter fik mulighed for en samtale med de fremmødte kandidater, afslutter Thomas.

Læs mere om uddannelserne på Tradium her:

 

Tradium
Vester Alle 26
8900 Randers C
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK32806872
P nummer: 1016409304

Kontaktperson

UBJ
Ulrik Burhøj Jepsen
ubj@tradium.dk

Send til en kollega

0.062