23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hydroscand lancerer ny slidstærk sugeslange

Hydroscands nye arbejdsslange Amber 146748 er en fleksibel og slidstærk sugeslange. Den er velegnet til tørsugning af slibende materialer, som f.eks. sand, grus og sten.

Slangen har en indvendig foring af ekstra slidstærk naturgummi. Det er en let, smidig og ergonomisk slange med lang levetid.

"Denne arbejdsslange er fleksibel og samtidig slidstærk, hvilket reducerer antallet af slangeskift. Slangen kan med fordel anvendes som arbejdsslange af f.eks. saneringsvirksomheder, der tørsuger en stor mængde slibende materiale. En af de store fordele er, at den fås i en lang række forskellige mål", siger Oskar Wilhelms, salgsansvarlig for industrislanger hos Hydroscand.

Slangen er udstyret med to kobberstrømper, så den kan jordforbindes. Dette eliminerer statisk elektricitet, som kan resultere i gnistdannelse og brændemærker, som svækker slangen.

Sugeslangen fås i en lang række størrelser - mellem 51 mm og 254 mm. Slangerne med målene 51 mm og 63 mm leveres i 40 meters længde, og alle øvrige mål fås i 12 meters længde.

Amber kan med fordel anvendes sammen med DISAFLOW-koblingsserien, som ligeledes er tilgængelig i Hydroscands sortiment. For at øge rækkevidden kobles sugeslangen nemt sammen med transportslanger. Du finder sugeslangen online på hydroscand.dk eller i din nærmeste Hydroscand butik.

Hydroscand A/S
Hørkær 30B
2730 HERLEV
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18272245
P nummer: 1003244174

Send til en kollega

0.062