23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ændringer på løfteborde kan få konsekvenser for sikkerheden

Der er mange - især ergonomiske - fordele ved at anvende hydrauliske sakseløfteborde i produktionen. De reducerer bl.a. nedslidning og akutte sygemeldinger som følge af tunge løft. En væsentlig ting er dog vigtig for sikkerheden.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at løftebordene anvendes korrekt og ikke ændres væsentligt på uden fornyet risikovurdering og CE-mærkning, for så kan de blive farlige i stedet.

Anvender I hydrauliske sakseløfteborde, skal I bl.a. altid være opmærksom på følgende af hensyn til jeres egen sikkerhed:

• Leverandørens brugsanvisning, herunder sikkerhedsforanstaltninger, fastgørelse i gulvet etc.

• Årligt sikkerhedseftersyn

Kreative ændringer
Vi ser mange kreative ændringer på sakseløfteborde, når vi kommer rundt i virksomhederne. Det er desværre ikke dem alle, der opfylder lovkravene i forhold til medarbejdernes sikkerhed. Derfor vil vi her minde jer om, at hvis I har foretaget konstruktive ændringer på hydrauliske sakseløfteborde - eller påtænker at gøre det - som f.eks. eftermontering af en større bordplade, så skal I være opmærksom på følgende forøgede sikkerhedsrisici:

• Ændring af bordets stabilitet

• Ændring af bordets løftekapacitet som følge af forøget egenvægt af bordpladen

• Klemningsfare (fodklemning) mellem underside af den eftermonterede bordplade og gulvet

• Andre risici

Når en ændring af en CE-mærket maskine bl.a. medfører en forøget sikkerhedsrisiko, er der tale om en væsentlig ændring, og dermed er der krav om fornyet risikovurdering og CE-mærkning.


Kontakt os
Har I spørgsmål, eller ønsker I hjælp til risikovurdering og evt. CE-mærkning, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk

Du kan også læse mere om risikovurdering og CE-mærkning her.

Avidenz A/S
Magnoliavej 6
5250 Odense SV
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28124341
P nummer: 1010835425

Kontaktperson

KML
Kristina Munch Larsen
Kommunikations- og marketingmedarbejder
kml@avidenz.dk

Send til en kollega

0.032