23948sdkhjf

Ambitiøs grøn omstilling hos DS Stålprofil

| Medlemsnyhed | Indrykket af DS Stålprofil A/S

DS Stålprofil er den første danske producent af tyndpladestål, der har opnået Cradle to Cradle Certificering® Bronze på hovedproduktgruppen: stålprofiler til tag- og facadebeklædning

Blandt de certificerede produkter er GreenCoat® stålprodukter, hvor en stor del af den traditionelle fossile olie i belægningen nu er erstattet af rapsolie.

Cradle to Cradle (C2C) handler om at minimere de negative effekter af produktion og produkt – og fremme de positive effekter på miljø, økonomi og mennesker i hele livscyklussen – præcis som i naturens eget økosystem, hvor overskudsmaterialer og affald enten nedbrydes biologisk eller indgår som næringsstoffer til andre dyr og planter. C2C certificerede produkter er således designet til at indgå i den cirkulære økonomi (vugge til vugge). Det er et opgør med ”brug og smid væk” tankegangen – og har fokus på bæredygtighed hele vejen rundt om produktet, produktionen og de mennesker, der påvirkes nu og i fremtiden.

I mange år har vores samfund båret præg af lineær økonomi (vugge til grav): Udvinding af råstoffer, fremstilling af produkter, forbrug og smid ud. Ressourcer går tabt i den proces. Derfor har vi brug for den cirkulære økonomi, hvor vi sikrer at produkter og indholdsstoffer indgår i kontinuerlige kredsløb med genbrug og genanvendelse – igen og igen. Skadelige indholdsstoffer skal fjernes, og al produktion baseres på vedvarende energi. I cirkulær økonomi er der ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer værdien.

C2C er et designkoncept og en metode, der hjælper virksomheder med at udvikle både produkter og produktstandarder, der kan indgå i den cirkulære økonomi. Konceptet er non-profit, internationalt og verificeret af tredjepart. Kriterierne i produktstandarden bygger på både krævende lovgivning og frivillige standarder inden produkt, genanvendelighed, klima og miljø samt CSR og vurderes inden for fem kategorier:

 Material Health: Materialer skal være sunde for mennesker og miljø.
Product Circularity: Produkter og processer skal designes, så de kan indgå sikkert i en cirkulær økonomi.
Clean Air & Climate Protection: Produktion skal sikre ren luft uden skadelige emissioner og forebygge klimaforandringer ved brug af vedvarende energi.
Water & Soil Stewardship: Produktion skal beskytte både land og vand mod forurening og udpining.
Social Fairness: Producenter skal respektere menneskerettigheder og bidrage til et retfærdigt samfund.

DS Stålprofil har som den første danske producent at tyndpladestål opnået Cradle to Cradle Certified® Bronze på hovedproduktgruppen af stål til facade- og tagbeklædning. C2C certificeringen bygger på en uvildig 3. parts vurdering og krævende dokumentation fra både leverandører og samarbejdspartnere. Derudover er der igangsat en række interne tiltag i forhold til produktion og bæredygtighed – herunder også indkøb i et vindmølleprojekt.

Men det er ikke gjort med det. I forhold til C2C’s standarder forpligter DS Stålprofil sig også til at udvikle sig positivt fremadrettet, da certificeringen er dynamisk og kræver fremskridt år for år indenfor de 5 kriterier. Virksomheden forventer derfor også at stige i certificeringsniveau løbende. C2C har fire certificeringsniveauer i produktstandarden Cradle to Cradle Certified®: Bronze, sølv, guld og platin.

Thomas Rasmussen, CEO, DS Stålprofil fortæller: ”Vi har i lang tid fokuseret på grøn og bæredygtig omstilling og produktion. Vi er en stærk virksomhed som vil være forbillede og leve op til fremtidens høje krav til lav miljøpåvirkning samt en sikker og sund udvikling af bæredygtige byggematerialer. Ligesom vi var først med GreenCoat® stålprodukter i Danmark, var det helt naturligt for os at gå i gang med Cradle to Cradle konceptet, som hjælper os med at holde fokus og sætte konkrete retningslinjer for den grønne profil, vi gerne vil have både på kort og lang sigt – herunder også en god støtte til vores arbejde med de 17 verdensmål”.

”Det handler ikke længere kun om at nedbringe CO2-aftryk – men også om sikre, at der kun produceres affald, der kan genanvendes, og at der sker en omstilling af produktionen til at være baseret på vedvarende energi. C2C certificeringen er blot et bevis på, at vi arbejder konstruktivt og kontinuerligt med den grønne omstilling og udvikling af bæredygtige produkter til gavn for verden i dag og mennesker i fremtiden”, afslutter Thomas Rasmussen.

Yderligere information:
Thomas L. Rasmussen
Adm. direktør - CEO
Tel.: + 45 96 57 28 24
Mobil: + 45 20 28 81 00
E-mail: tlr@ds-staalprofil.dk

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
DS Stålprofil A/S

Andrupvej 9
9500 Hobro
Danmark
DS Stålprofil A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078