23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Udvidelse af maskinparken hos jpbc

Hos jpbc A/S har vi investeret i nye maskiner og mere kapacitet for at imødegå udviklingen og vores kunders behov.

LT7 FIBER-RØRLASER - Ny rørlaser giver nye muligheder
Fredag den 27. januar ankom vores nye 3D fiber-rørlaser – en Adige LT7. LT7 tilbyder innovative løsninger inden for 3D-fiberlaserskæring. Maskinens automatiske programmering sikrer et meget hurtigt arbejdstempo og et minimalt ressourcespild.

LT7 er ikke begrænset til udelukkende at kunne skære i runde, firkantede eller rektangulære former. Alt efter produktionsbehov kan maskinen programmeres til at bearbejde specialformede rør og åbne sektioner.LT7 kan bearbejde rør fra Ø12mm til 152 mm. Med dens automatiserede loading-platform medfører LT7 bedre og hurtigere arbejdsgange i produktionen.

Med styringsprogrammet ArTube kan man nemt og hurtigt overføre sine designs til maskinen. Det er ligeledes nemt at importere 3D-tegninger fra andre CAD-programmer.

I 2019 tilføjede jpbc rørlaserskæring som en del af produktionspaletten. Udover køb af en Adige LT8.20-3D-fiber-rørlaser omfattede investeringen både areal- og mandskabsudvidelse.

Størrelsesmæssigt kan den nye rørlaser ikke helt måle sig med den ”gamle”. Til gengæld giver den nye rørlaser nye og andre teknologiske muligheder, som kan være med til at øge både produktionshastighed og forretningsområder, forklarer direktør i jpbc A/S, Henrik Høgh.

”I det daglige produktions flow kommer de to maskiner til at supplere hinanden supergodt,” siger Henrik Høgh.

Den nye rørlaser forventes at være klar til drift i uge 8.

Hos os får alle en god modtagelse
Den nye rørlaser er blevet taget godt imod af sine nye kollegaer. Der blev hygget med kaffe og rundstykker i rørlaserafdelingen.

Flere gode nyheder på maskinfronten
Hos jpbc har vi konstant fokus på udvikling og optimering i alle led af vores produktion, og over de næste uger vil der yderligere blive leveret to nye maskiner.

TruLaser 5030 – fiberlaser
Den pladelaserskærende del af produktionen får også overhaling med den nyeste teknologi inden for fiberdisklaserskæring – en TruLaser 5030 8kw fiberlaser med fuldautomatiseret lift- og partmaster. Maskinen er specialtilpasset og udstyret med alle optioner som tilbydes inden for pladelaserskæring.

TruBend 5085 - bukkemaskine
TruBend 5085 er bukkemaskinernes Rolls Royce. Den har bukkelængde på op til 2,7 meter med pressetryk på 85 tons. Bukkemaskinen er udstyret med TechZone Bend-software, som sikrer hurtig og præcis programmering.

Teknologi, maskiner og mennesker
Hos jpbc ønsker vi at fastholde vores position blandt de førende aktører inden for plade- og rørbearbejdning i Danmark. Vi har i årenes løb fået opbygget en omfattende maskinpark, der kan opfylde udviklingens, markedets og kunderne behov.

”Udover at have styr på maskinparken, er det mindst lige så vigtigt at have fokus på et godt arbejdsmiljø med gode værdier, hvor vores dygtige medarbejdere kan få lov til at udvikle- og dygtiggøre sig. Det kan godt være, der er teknologi og automatisering – men det er jo menneskene bag, der får det hele til at ske,” understreger Henrik Høgh 

jpbc A/S
Frederiksgade 33
8840 Rødkærsbro
Viborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13484279
P nummer: 1000572644

Kontaktperson

Send til en kollega

0.062