23948sdkhjf

Løwener i Glostrup søger værkstedsmontør

| Medlemsnyhed | Indrykket af Løwener A/S

Løwener i Glostrup søger værkstedsmontør til vores afdeling for entreprenørmateriel

Det er perfekt, hvis du er uddannet entreprenørmaskinmekaniker eller tilsvarende. Men det vigtigste er dog, at du har praktisk erfaring fra arbejde med hydrauliske og elektriske anlæg og dieselmotorer plus gerne erfaring med smedearbejde.

Du begår dig uproblematisk på dansk (gerne også på engelsk) i skrift og tale, ligesom du er fortrolig med IT-anvendelse. Hvis du har kendskab til elektronisk opgavestyring og rapportering, er det en fordel.

Personlige kvalifikationer
Du har sans for orden, og du arbejder struktureret og fokuseret. Du tænker og løser opgaver selvstændigt, men du fungerer også godt i teams, da vi har fokus på samarbejde på tværs af organisationen. Du er en positiv og hjælpsom kollega med godt humør og fin situationsfornemmelse.

Løwener som arbejdsplads
Vi tilbyder et job i en ambitiøs, velkonsolideret og velrenommeret dansk virksomhed i vækst. Organisationsstrukturen er flad, og vejen fra tanke til handling er kort. Vi har en uhøjtidelig omgangstone i en dynamisk hverdag, hvor vi følger princippet ”frihed under ansvar”. Vi hjælper hinanden og sætter en ære i, at opgaverne bliver løst korrekt og til tiden.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Kontakt og ansøgning
Ring til servicechef Ole Jensen på tlf.nr. 4064 3009 snarest og senest 20.9.2021, hvis du er interesseret i at blive en del af vores værkstedsteam i Glostrup.

Skriftlig ansøgning bedes sendt til specialkonsulent Gurli Andersen på e-mail ga@loewener.dk Husk at skrive ”ansøgning værkstedsmontør” i emnefeltet.

Læs mere om Løwener HER

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Løwener A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Danmark
Løwener A/S

Send til en kollega

0.142