23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tekstilvirksomhed vinder anerkendt innovationspris

Arbejdstøj skal kunne ses, og det skal kunne holde til noget. Også til at vinde priser. Det er tilfældet hos ENGEL Workwear i Haderslev, hvor to fornemme priser netop er hentet hjem for ENGEL Safety-serien.

Det handler om sikkerhed og komfort. De folk, der trækker i arbejdstøjet, skal være godt beskyttet. Både i forhold til synlighed, solstråler og hårdt slid. De skal kunne holde varmen og samtidig kunne ånde i tøjet – og ikke mindst føle sig godt tilpas, også når det er varmt. 

Med ENGEL Safety-serien har ENGEL Workwear for alvor slået sig fast inden for Hi-Vis-beklædning, altså arbejdstøj med høj synlighed – de skriggule og -orange farver, som lyser op i gadebilledet, på byggepladser mv. Den sønderjyske virksomhed ENGEL Workwear er netop blevet tildelt innovationsprisen ’Plus X Award’ i de to kategorier Best Product og Best Brand Of The Year. Plus X Award er verdens største innovationspris inden for teknologi, sport og livsstil.

 

 Genial helgardering

At ENGEL Workwear nu er indehaver af to prestigefyldte priser, handler om flere forskellige ting. Det er nemlig ikke nok at holde sig til standarder og certificeringer, hvis man vil tilbyde det ypperste og overraske dem, der i sidste ende skal bruge tøjet.

 ”Hi-Vis-beklædning er meget mere end fluorescerende nylon. Det er også innovative funktioner og snit tilpasset henholdsvis mænd og kvinder. I vores udviklingsarbejde sætter vi os altid i arbejdstagerens sted. Det handler om at skabe balance mellem standardiseringsforskrifter og konkrete ønsker og behov,” fortæller Tom Hedegaard Pedersen, Sales Director International hos ENGEL Workwear.

 

Bæredygtighed giver muskler til fremtidens arbejdstøj

Det tilbundsgående forarbejde har resulteret i en tredelt Safety-serie, som trods et ensartet og moderne udseende imødekommer forskellige behov: ENGEL Safety er en helårskollektion med stretch; ENGEL Safety Ladies er designet specifikt til den kvindelige silhuet, mens ENGEL Safety Light er skabt af et let, men slidstærkt materiale, hvoraf halvdelen består af genanvendte plastikflasker. Materialets lethed og høje åndbarhed gør linjen velegnet til varme omgivelser, og med moderne snit og gennemtænkte detaljer er der garanti for optimal pasform og høj funktionalitet.

 

Alt i alt tilføjer ENGEL Safety-seriens innovative materialer, tilpassede snit og mange funktioner arbejdstøjet en ny og stilfuld dimension med høj komfort, smarte lommeløsninger og tilbehør som knæforstærkninger og fastgørelse af hængelommer. Designet specielt til dem, der skal bære det.

F. Engel
Norgesvej 12
6100 Haderslev
Haderslev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK24260151
P nummer: 1001664709

Kontaktperson

AKR
Annelie K. Rønnow
Brand & Marketing Coordinator
ako@f-engel.com

Send til en kollega

0.047