23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Nye smarte servicepropper fra Hydroscand

Hydroscand lancerer nu specialdesignede servicepropper i omhyggeligt udvalgte materialer, som muliggør både genbrug og genvinding.

Servicepropper er et vigtigt værktøj til minimering af risikoen for miljøskadelige lækager ved eksempelvis olieskift, service, montage og slangeudskiftning. Lækager, som også kan medføre store udgifter til oprensning.

For at hjælpe kunderne med at mindske den negative miljøpåvirkning, lancerer Hydroscand nu specialdesignede servicepropper, som er fremstillet af oliebestandig TPV, en termoplastisk elastomer. Til forskel fra propper, som er fremstillet af gummi, kan Hydroscands propper genvindes i stedet for at forbrændes.

Materialet har desuden egenskaber, som betyder, at proppen sidder sikkert fast og kan genbruges i længere tid. Proppen tåler et temperaturinterval på -40 °C til +130 °C med upåvirket funktionsevne.

Hydroscands nye prop findes i mange forskellige størrelser og kan anvendes til en række forskellige opgaver, hvor du har brug for at sætte prop i noget, som ikke skal sættes under tryk. De fungerer glimrende ved f.eks. slangebrud, hvor du først og fremmest vil beskytte miljøet, men også skal sørge for at tabet i systemet ikke bliver alt for stort. Men de kan også bruges til at sætte prop i et afløb for at undgå ubehagelig lugt.

De nye servicepropper er derfor velegnede til dig, der udfører forskellige opgaver inden for blandt andet hydraulik, VVS, værkstedsservice og søfart.

Læs mere om Hydroscands nye servicepropper på hydroscand.dk

Hydroscand A/S
Hørkær 30B
2730 HERLEV
Herlev Kommune
Danmark
CVR nummer: DK18272245
P nummer: 1003244174

Send til en kollega

0.047