23948sdkhjf

DIS ansætter 142 nye medarbejdere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk IngeniørService A/S

Den internationale vidensvirksomhed DIS er i rivende udvikling og har siden januar i år budt velkommen til 142 nye medarbejdere, og endnu flere er på vej.

På trods af at COVID-19 stadig præger hverdagen, har den internationale vidensvirksomhed DIS indtil nu i første halvår af 2021 ansat 142 nye medarbejdere. Medarbejdervæksten ses primært i Danmark, Polen og Spanien inden for fagområderne mekanik, automation, power engineering, embedded og digital solutions samt projektledelse, hvor DIS i dag beskæftiger over 600 talentfulde ingeniører globalt.

- Det er altid en fornøjelse at byde velkommen til nye medarbejdere. På trods af enkelte projekter, der blev sat på hold, har corona-situationen heldigvis også skabt mange nye muligheder, og DIS har dermed formået at opretholde det vanlige høje aktivitetsniveau. Det kræver ekstra hænder, så vi fortsat kan levere varen og kvaliteten, som vores kunder efterspørger, og som vi er kendt for, siger Michael Gadeberg, stifter af DIS.

For at sikre at nye medarbejdere hos DIS bliver klædt godt på til den nye hverdag, følger alle blandt andet et specielt ’Buddy-program’.

- Hver måned kommer der nye kolleger til, og det er naturligvis vigtigt for os, at alle bliver taget godt imod. Hos DIS har vi et såkaldt ’Buddy-program’, hvor vi matcher en ny kollega med en mere erfaren DIS-medarbejder. Begge er typisk fra samme afdeling og har samme faglige baggrund. Her kan den erfarne kollega så videregive både praktiske oplysninger, generelle erfaringer og faglig sparring til den nye kollega. Buddy-programmet er ligeledes en måde, hvorpå vi understøtter kulturen, som er så vigtig for DIS som arbejdsplads, siger Michael Gadeberg, som samtidig glæder sig over udsigten til at kunne byde velkommen til endnu flere medarbejdere de kommende måneder.

Yderligere information:
Michael Gadeberg, stifter af DIS, +45 87 38 74 50

Om DIS:
DIS (Dansk IngeniørService A/S) er en international ingeniør- og vidensvirksomhed, der leverer konsulentydelser, rådgivning og totalløsninger til industrien. DIS blev grundlagt i 1997 og har i dag afdelinger i Danmark, Polen, Spanien, Tyskland og USA og tæller 17 kontorer på verdensplan og beskæftiger over 600 ingeniører. I Danmark er navnet DIS, og i resten af verden er det CREADIS.

 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk IngeniørService A/S

Ørstedsvej 10, Stilling
8660 Skanderborg
Danmark
Dansk IngeniørService A/S

Send til en kollega

0.078