23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Hvad kan business lære af basket?

Den amerikanske basket-liga NBA har siden starten af 1990’erne arbejdet benhårdt på at få sport, forretning, ambition og motivation til at gå op i en højere enhed.

De sidste mange års vindere af NBA-turneringerne har haft én ting til fælles: De har lært sig at gøre intensiv brug af data og tal i deres spiludvikling – og de har haft modet til at turde satse og fejle undervejs i jagten og konkurrencen om at bruge data til at flytte spillere, hold og resultater.

Hvad kan business lære af basket og den måde, som NBA-holdene arbejder med mindset, data, business og people for at sikre resultater og mesterskaber? Og hvordan har ligaen, holdene og de enkelte spillere udfordret sig selv til at tænke anderledes, gå imod strømmen og have modet til at turde fejle?

Det kan du blive meget klogere på i vores webinar Historien om hvordan basketball blev datadrevet og hvordan virksomheder kan lære af det. Og i direkte forlængelse af webinaret får du nedenfor 6 læringer fra basket til business!

Læring nr. 1: “Talent wins games, but teamwork and intelligence wins championships.”
Individuelle præstationer skaber resultater, både på arbejdspladsen og i basket. Men individuelle præstationer alene er ikke nok til at skabe resultater, det kræver også holdspil og løbende udvikling af spillet. Ingen vinder stort på at spille på akkurat samme måde som konkurrenterne.

I basket og business handler det derfor om at turde være den, der siger – jeg har en idé, lad os prøve den af! Man skal have hele holdet med på idéen, også holdets stjernespiller eller salgsafdelingens supersælger, så alle kan trække i samme retning og være opmærksomme på at spille hinanden gode. Men lykkes man med at få ledelsen, hver enkelt afdeling og den enkelte medarbejder til at købe ind på den nye måde at spille på, så skaber man et hold på et helt andet niveau, end man har haft før – og det skaber resultater.

Læring nr. 2: “To improve is to change; to be perfect is to change often.”
Hvis man gerne vil forandre sig, skal man ændre sig lidt efter lidt, hele tiden – også selv om det jeg gjorde i går, var en kæmpe succes. Vi lærer ikke kun af vores fejl – også vores succeser giver hele tiden ny viden til forbedring.

Nøglen til udvikling og succes er, at alle skal være på samme side og forstå, at hvis jeg rykker mig som individ, så rykker vi os også kollektivt. Man skal samtidig forstå, at balancen mellem individualisme og kollektivet kan være en udfordring – begge dele skal nemlig rykke sig i samme takt.

Brug derfor data til at følge jeres individuelle udvikling, del jeres viden, og vurder og beslut i fællesskab, hvordan I som hold får mest muligt ud af den enkelte medarbejders talent. Hvordan gik det seneste salgsfremstød, produktudviklingsforløb eller andet, hvad vil vi gerne havde ud af det næste, og hvordan gør vi det?

Læring nr. 3: “Data will talk if you’re willing to listen to it”
Kort sagt, så vil jeres virksomheds data bare gerne fortælle historier til jer – og ikke kun historier om fortiden, vel at mærke. Data er jeres nye kerneværdi. Lad derfor være med kun at kigge på historikken, men brug data til at flytte tingene fremad og teste muligheder og idéer af. Ja, måske er I en succes i dag – men tænk, hvis I kunne blive bedre?

Det kræver modenhed og ambitioner at turde begynde at grave i jeres data og lede efter historierne. Tænk ud af boksen, brug jeres data og brug dem anderledes. Find historierne i jeres data – og skab nye forretningsområder, nye services, nye markeder.

Læring nr. 4: “Without data you’re just another person with an opinion.”
Findes der dilemmaer ved at være datadrevet? Vi plejer at sige, at det at være datadrevet handler om at gøre op med sin mavefornemmelse. På den anden side bør man aldrig læne sig så meget op ad data, at man glemmer at få mennesket med – resultater er nemlig også drevet af menneskelige faktorer.

Når vi i en eller anden grad arbejder KPI- og performancedrevet, er det derfor ikke nok at bore ned i data. Man skal også have øje for konteksten for at kunne tolke data i en bredere sammenhæng.

Konteksten giver rammen for at forstå, hvad tallene og vores data repræsenterer, og hvad årsagen er til det – og generelt er man begyndt at få mere fokus på at parre data og menneskelighed. Fokus på kontekst og overblik tvinger os til at stoppe op, tage temperaturen, reflektere over kursen og aftale eventuelle justeringer.

Læring nr. 5: ”Data is like garbage. You’d better know what you are going to do with it before you collect it.”
Lad være med at smide data væk, bare fordi I ikke ved, hvad I skal bruge data til her og nu. Måske bliver I klogere i morgen. Måske begynder kunder eller marked at ændre sig, så I skal til at skifte fokus for forretningen?

Lav en data-sø med al data. Ingen ved, om og hvornår fx fem år gamle data pludselig kan hjælpe med at give retning. Tænk fx på, hvordan vi både som individer og virksomheder forventer, at vi er ’kendt’ – hvilken type hotelværelse plejer jeg at foretrække, hvilken type delkomponenter plejer virksomheden at bestille hvornår og så videre. Uanset om vi ser på B2C eller B2B, vil vi serviceres, genkendes og behandles individuelt – og data er vejen dertil. Data kan også være vejen til udvikling af helt nye forretningsmodeller, hvor det er data i sig selv, der bliver produktet.

Læring nr. 6: ”We cannot solve our problems with the same thinking we used when we created them.”
Om det er basket eller business, så kommer man ingen vegne, hvis man spiller alt for sikkert. Selv om I har været en succes indtil nu, så er det ikke givet, at I bliver ved med at være en succes ved at gøre, som I har gjort hidtil. Det er ikke det samme som at sige, at I skal gøre noget andet – men I skal turde udfordre jer selv for at blive ved med at være en succes.

Stop op og reflekter over, om I kan gøre noget anderledes, om I kan bruge jeres data anderledes? I den forbindelse kan det ofte have meget stor værdi at trække en person ind ’udefra’, som kan se på det hele med friske øjne og fra et helt andet perspektiv.
Og husk så, at hvis I skal rykke jer, så er det ikke nok at have modet og at være ambitiøs. Udvikling kræver, at I tør fejle undervejs. Så lad os slutte med at citere basketspilleren Michael Jordan:

”I have lost more than 300 games. I have missed more than 9.000 shots. 27 times I’ve been asked to take the game winning shot and missed. And that is why I succeed.”

Se webinaret her

Columbus A/S
Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK13228345
P nummer: 1018457497

Kontaktperson

DG
Dorothea Gam
Marketing manager
+45 29690810 dga@columbusglobal.com

Send til en kollega

0.031