23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Digitalisering og ingeniør-power skal toptune produktion

Høj kvalitet og leveringssikkerhed er de afgørende parametre for RIVALs krævende kunder. RIVAL sætter barren højt på begge områder og styrker derfor indsatsen gennem øget digitalisering og ansættelse af en universitetsuddannet produktionsingeniør.


Produktionsstyring og -optimering får større og større betydning i det daglige arbejde på RIVAL. ”Med de kunder, vi har ombord, er det afgørende, at vi lykkes med at løfte kvalitet og leveringssikkerhed til det ekstreme,” siger medejer og salgschef Christian Aarup.

”For at komme helt i mål har vi besluttet os for at ansætte en højtuddannet produktionsingeniør; en ny nøglemedarbejder som skal være drivkraften i arbejdet med en yderligere strukturering af vores processer og efterfølgende at styre dem sikkert gennem virksomheden. Det skal ske i tæt og unikt samarbejde med vores dygtige ”håndværkere” i produktionen.”

Nye kompetencer giver særlige muligheder
RIVAL ser således i nye retninger for at toptune forretningen. ”Den klassiske model ville være at ansætte en kvalitetschef, men vi har valgt en mere proaktiv model ved at gå efter en lærd produktionsingeniør. ”Vi skal have rodfæstet serieproduktion-tankegangen,” siger Christian Aarup. ”Samtidig er vi i fuld gang med at implementere kvalitetsstyringssystemet 1factory, så vi får bedre muligheder for at undgå, håndtere og lære af vores afvigelser.”

Øget digitalisering reducerer fejlprocent
Flere og flere af emnerne hos RIVAL bliver produceret i serieproduktion, hvor der ofte køres i døgndrift. Det giver gode muligheder for at opsamle data på de kørte serier og bruge erfaringerne herfra til planlægningen af den kommende produktion. ”Vi skal være endnu bedre til at forudse de risici, der kan opstå i produktionen af større serier, så vi ikke pludselig står med et større antal emner, som er kørt skævt,” fortæller Christian Aarup. ”Også her kan vi se nogle interessante muligheder i at bruge de indsamlede data og lade vores dygtige folk i samspil med vores nye produktionsingeniør analysere data og finde frem til mulige risici, og hvordan disse elimineres, således at den fremadrettede produktion planlægges optimalt.”

Proaktivitet er vejen frem
Med de nye tiltag ønsker RIVAL at styrke det proaktive og at opnå så valid, databaseret indsigt som muligt og dermed have de bedste forudsætninger for at toptune produktionen. ”Det er alfa og omega, at vi driver forretningen så klogt som muligt og gør alt for at undgå fejl og nedbrud. Kombineret med de helt særlige kompetencer, vores medarbejdere besidder, vil det give et stærkt afsæt for fremtidens vækst,” siger Christian Aarup.

 Læs det spændende stillingsopslag på vores nye produktionsingeniør

RIVAL A/S
Svejstrupvej 23-25
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK46293819
P nummer: 1001879267

Kontaktperson

Henrik Holvad
Adm. direktør
+45 87885580 hh@rival.dk

Send til en kollega

0.047