23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Alumeco: Derfor er aluminium udsolgt i hele verden

Der er mangel på aluminium i hele verden, og mange ordrer er allerede nu udskudt til 2022. Prisen på aluminium er steget 50 % siden laveste niveau i 2020, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte.  

Derfor forklarer vi her den aktuelle markedssituation med hjælp fra Lars Tragstrup, Senior Sales Manager i Jyske Bank,.

Coronavækst og grøn omstilling kræver råvarer
To af de væsentligste årsager til prisstigningen er coronahjælpepakker og den grønne omstilling. Begge dele sætter nemlig gang i forbruget af råmaterialer, og særligt den grønne omstilling kræver meget aluminium.

Alene produktionen af elbiler kræver op mod 100 kg. mere aluminium pr. bil i forhold til en klassisk bil. Ifølge analysen fra Jyske Bank forventer transportsektoren samlet set en øget efterspørgsel på aluminium på 40 % frem mod 2025. Investeringer i nye energikilder og infrastruktur til distribution af grøn el står også til at trække på de globale metallagre.

Kinas klimaplaner presser udbuddet
En tredje stor faktor i det aktuelle marked er Kina, som står for 58 % af hele verdens aluminiumsproduktion og -forbrug. Ligesom resten af verden forventes Kinas forbrug af aluminium kun at stige i de kommende år, men det er ikke sikkert, at produktionen følger med.

Ambitiøse mål for CO2-udledningen i Kinas klimaplan fra 2020 betyder nemlig, at der flere steder i landet er indført restriktioner på udledningerne fra aluminiumsindustrien. Det har allerede ført til begrænsning af produktionen i regionen Inner Mongolia, og der er udsigt til flere begrænsninger i fremtiden.

Usikkert marked forude
Lars Tragstrup fra Jyske Bank forudser i analysen, at der allerede i år vil være underskud på den globale forsyningsbalance, og at underskuddet kan være stigende frem til 2024.

Samtidig ser det ud til, at der foretages flere spekulative investeringer i råvarer. De stigende priser og en styrket dollar kan dog have en dæmpende effekt på efterspørgslen. Derfor er det svært at forudsige, hvor prisen på aluminium ender om et år.

Læs hele analysen fra Jyske Bank her:

Analyse - Aluminiumsmarkedet 2021

Alumeco A/S
Næsbyvej 26
5000 Odense C
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK19851974
P nummer: 1004017635

Kontaktperson

KSL
Katrine Sofia Lind
Content Specialist
+45 66178117 ksl@alumeco.dk

Send til en kollega

0.048