23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Seco Tools inspirerer til udvikling med stort virtuelt event

Onsdag den 21. og torsdag den 22. april afholder Seco Tools og vores samarbejdspartnere det årlige seminar Inspiration through Innovation – for første gang med fokus på præcisions-fremstilling i medicinalindustrien.

Tekst af Karina Davids - kdmarketingsupport.dk 

”Medicinalindustrien benytter præcisionsfremstilling rundt omkring i hele verden. Derfor har vi valgt at gennemføre det fem timer lange seminar tre gange over to dage, så vi kan nå ud til hele tre forskellige tidszoner, nemlig Europa, Nord- og Sydamerika samt Asien og Stillehavsområdet,” siger Lahoucine Achechtabou, Sales Manager og Global Medical Manufacturing Lead hos Seco Tools. "Og for at gøre det hele endnu nemmere, vil indholdet være tilgængeligt på både engelsk, fransk, tysk, kinesisk (mandarin) og spansk."

ITI-seminarerne fokuserer på værdien af samarbejde i jagten på innovation ved at vise samarbejdsbaserede løsninger på udfordringer i fremstillingen af komponenter.

 ”Sammen med vores partnere har vi udarbejdet et program med demoer og indlæg, der kan inspirere vores deltagere,” siger David Magnall, Innovation Partnerships Manager hos Seco Tools i Storbritannien. ”Alle virksomheder kan opnå trinvise procesforbedringer ved udelukkende at arbejde internt. Men vores erfaringer hos Seco Tools viser, at når produktions­virksomhederne samarbejder med eksempelvis maskinværktøjsudviklere, CAD/CAM-programmører, simuleringseksperter, kølevæskeproducenter og måleteknikere, kan vi i fællesskab forbedre effektiviteten i produktionen og reducere omkostningerne med 50 % eller endnu mere. På ITI-seminarerne præsenterer vi flere gode eksempler på, hvordan det kan gøres."

 På Medical ITI vil deltagerne, ved hjælp af en samarbejdsbaseret tilgang, lære at løse ofte forekommende udfordringer inden for præcisionsfremstilling af ortopædiske komponenter, eksempelvis en bækkenskål, et lårbenshoved, en knogleplade, en hofteskål, hoftestammer og -knogler og et spinalbur.

De praktiske maskinbearbejdningsdemoer vil blive suppleret med indlæg om de større problemer, producenter af medicinske produkter ofte oplever: Additivproduktion og tilhørende inspektionsteknologier, hvordan produktionsvirksomheder i medicobranchen kan bidrage til at sikre teknologiske kompetencer, hvordan man kan undgå afbrydelser i produktionsprocesserne og meget mere.

 Inspiration through Innovation-seminarerne (forkortet ITI) er blevet gennemført i otte år og har i tidligere år fokuseret på generel teknologi og luftfartsproduktion. I oktober 2020 afholdt Seco Tools og vores samarbejdspartnere det første virtuelle ITI-seminar nogensinde. Det digitale format betød, at det var langt lettere for interesserede fra hele verden at deltage.

 Tilmeld dig Medical Inspiration through Innovation 2021 nu! Gå til Medical ITI-webstedet for at få flere oplysninger og tilmelde dig:

Seco Tools A/S
Kirkebjerg Allé 88 St
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK55273812
P nummer: 1002030462

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047