23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Medico-teknik, viden og tålmodighed

Innovation, knowhow og transparente samarbejder er hjørnesten i A/S Kurt Hansen, der har specialiseret sig i at tilvirke komplekse mekatroniske løsninger.

A/S Kurt Hansen blev oprindeligt etableret som maskinfabrik med fokus på tyndpladeproduktion for mere end 50 år siden. Gennem årene har virksomheden fra Svendborg udviklet sig i en mere produktorienteret retning med speciale i medico-teknik. Tilvirkningen af produkter sker på baggrund af tætte samarbejder, hvor A/S Kurt Hansen hjælper kunderne med alle led af værdikæden – fra idé til færdig løsning.

”Vores ingeniørfaglige kompetencer, dygtige håndværkere og kvalitetscertifikater betyder, at vi kan realisere kundernes apparater ud fra en kvalitetsmæssig og helhedsorienteret tankegang. Vi prioriterer transparente og nære relationer baseret på gensidig tillid, fordi det skaber de bedste forudsætninger for et succesfuldt samarbejde,” udtaler Jens Kurt Hansen, adm. direktør hos A/S Kurt Hansen.

Langvarige partnerskaber
”Vi fokuserer udelukkende på langvarige samarbejder, der omfatter både deltagelse i udvikling og efterfølgende eksekvering af et givent apparat. Med afsæt i en grundig selekteringsproces indgås et overskueligt antal strategiske samarbejder, og vi har en tæt relation til uddannelsesinstitutioner som SDU og DTU,” forklarer Jens Kurt Hansen.

En del partnerskaber bliver fostret via virksomhedens kontakter til uddannelsesstederne og deres udstillinger samt forskellige events – eksempelvis afholder DTU hvert år konkurrencen, Danish Tech Challenge (DTC), hvor 20 startups dyster om en pengepræmie på 500.000 kr.

”Her knyttes kontakter til iværksættervirksomhederne på et meget tidligt stadie, hvor ’time to market’ typisk er lang, hvilket kræver stor tålmodighed,” konstaterer Jens Kurt Hansen.

Apparat der injicerer radioaktivt vand
I 2015 blev DTC vundet af virksomheden MedTrace Pharma, som har udviklet et apparat, der kan producere og injicere radioaktivt vand direkte i patienters blodbane før en PET-scanning. På den måde kan man sikre langt højere kvalitet og nøjagtighed i scanningen. A/S Kurt Hansen har været med siden 2015, og efter flere iterationer er man nu ved at færdiggøre den tredje serie af apparaterne.

”Vi har været med på rejsen siden DTC 2015, og det er nok det mest komplekse medico-tekniske apparat, vi har håndteret til dato. MedTrace Pharma har en fantastisk fin tilgang til globaliseringen, hvor de ønsker at fastholde værditilvækst og knowhow i Danmark, så vi håndterer og samler apparaterne på vores domicil i Svendborg, inden de sluttestes sammen med deres dygtige ingeniører,” fortæller Jens Kurt Hansen.

Nu i klinisk brug
I skrivende stund er apparatet i klinisk brug i Aarhus, hvor flere end 400 patienter siden december måned har haft glæde af hjertescanninger og efterfølgende diagnoser via anvendelse af radioaktivt vand. Udrulningen af apparatet begejstrer Jens Kurt Hansen, der ser frem til den videre udvikling sammen med MedTrace Pharma:

”For mig personligt er det dejligt at kunne være med til at gøre en forskel, og vi er utroligt glade for samarbejdet med MedTrace Pharma, der har tiltrukket sig en hel del kapital, og virksomheden er vokset til mere end 20 kompetente medarbejdere – et stærkt afsæt til at komme videre ud over stepperne,” slutter han.

 Se hvordan apparatet kan øge kvaliteten af PET-scanninger

A/S Kurt Hansen
Gotlandsvej 5
5700 Svendborg
Svendborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK39981963

Kontaktperson

JKH
Jens Kurt Hansen
Adm. Direktør
+45 40 27 27 85 jens@kurthansen.dk

Send til en kollega

0.062