23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vækst hos Mekoprint-division: Forventer at nå 100 millioner

Divisionen Mekoprint Cables kan nu fejre sit 10-års jubilæum med udsigt til at runde en omsætning på 100 millioner kroner i 2021.

Siden 2011 har den danske industrikoncern Mekoprint været leverandør af kabelkonfektionering til både små og store virksomheder i Nordeuropa. Divisionen Mekoprint Cables kan nu fejre sit 10-års jubilæum med udsigt til at runde en omsætning på 100 millioner kroner i 2021.

Historien om Mekoprint Cables er udviklet fra 0 til 100 på 10 år baseret på en kombination af opkøb og organisk vækst. Nøglen har igennem hele perioden været sikkerhed for kvalitet og levering til tiden, som mange af Mekoprint’s eksisterende kunder har været interesserede i.

- I marts er det 10 år siden, at Mekoprint Cables så dagens lys. Siden da har vi gennemgået en rivende udvikling i et stadig tættere samarbejde med krævende virksomheder inden for både medicobranchen, industriel automation og energisektoren. De første fire måneder af vores aktuelle regnskabsår er netop gået, og vi kan konkludere, at tallene ser rigtig fornuftige ud. Forventningen er derfor, at vi runder en omsætning på 100 millioner kroner i år, hvor vi altså også kan fejre vores første runde jubilæum, fortæller Lars Laungaard Rasmussen, som er Division Director i Mekoprint Cables.

Tårnhøje ambitioner

Mekoprint Cables startede i 2011, da Mekoprint købte den tidligere underleverandør til elektronikindustrien S-Pro A/S. Siden da har den overordnede strategi været vækstbaseret, som i 2015 resulterede i opkøbet af Molex Knutsen A/S i Danmark og tilhørende produktion i Polen.

- Divisionens positive fremgang skyldes blandt andet, at vi dækker alle behov inden for kobberbaserede ledningsnet fra enkeltledere i høj volumen til krævende coax-løsninger, komplekse kabeltræer og montering af totalløsninger, som betyder at vi kan servicere de fleste af kundernes behov. Ved udvikling af langsigtede kunde-partnerskaber er forretningen siden 2015 fordoblet i omfang ved organisk vækst, fortæller Lars Laungaard Rasmussen.

Fremtidsplanerne for divisionen, der i dag har over 250 ansatte i Danmark, Sverige, Polen og Ukraine, fokuserer da også fortsat på vækst, både organisk og i form af både nationale og internationale opkøb. Tilgangen er tæt kundesamarbejde med optimering af kvalitet, omkostninger og logistik fra prototype til volumenproduktion. Ved at kombinere høj-teknologisk produktion med omkostningseffektiv montage i både Polen og Ukraine kan der konkurreres med Asien på de fleste opgaver.

- Jeg glæder mig naturligvis over det seneste årtis resultater, som i den grad har givet blod på tanden i forhold til Mekoprint Cables’ fremtidige servicering af de stigende krav i markedet. Personligt håber jeg, at de næste 10 år vil tegne sig for en mindst lige så positiv udvikling som hidtil – ambitionerne er i hvert fald tårnhøje, både for det kommende år og de næste mange herefter, slutter Lars Laungaard Rasmussen.

Om Mekoprint

Mekoprint udvikler og producerer produkt-specifikke komponenter og totalløsninger omkring kundernes egen elektronik. Virksomheden har derfor et bredt produktprogram med alt fra betjeningsløsninger til trykte sensorer, kabinetter, finmekaniske komponenter og kabler, der forbinder elektronikken. Kunderne spænder også bredt fra små teknologivirksomheder til nogle af verdens førende industri- og elektronikvirksomheder som Bosch, Siemens, Danfoss og Grundfos. Mekoprint består af over 550 medarbejdere i Danmark, Polen, Ukraine og Kina med fælles fokus på høj kvalitet, automatiserede processer og det gode kundesamarbejde.

For yderligere information kontakt venligst

  • Lars Laungaard Rasmussen, division director i Mekoprint Cables, telefon 2165 6097 og mail llr@mekoprint.com
  • Presseservice: Mie Møller Nielsen, Publicity, telefon 2299 3387 og mail mie@publicity.dk
Mekoprint A/S
Hermesvej 2
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10825598
P nummer: 1002901757

Kontaktperson

JRM
Jørgen Røgild Munk
Area Sales Manager/Product Manager, Cables
+45 9936 5861 jmj@mekoprint.dk

Send til en kollega

0.032