23948sdkhjf

KUKA-robot og spritny fræser til maskinfabrikken

| Medlemsnyhed | Indrykket af IMAS A/S

Ishøj Mekaniske har fået installeret to nye højteknologiske maskiner: KUKA-robotten – i daglig tale Robert – og en Brother M140X2-fræser.

Med de to nye maskiner tager Ishøj Mekaniske endnu et teknologisk tigerspring og kan med dem effektivisere produktionen af store partier af fræste emner som fremstilles i PVC, rustfrit stål og POM mm.

Den tyskproducerede KUKA-robot – i daglig tale kaldet Robert – fik sin nye plads på fabriksgulvet hos Ishøj Mekaniske lige før årsskiftet og er allerede en værdsat ”mekanisk medarbejder” i den daglige drift.

En af verdens mest udbredte industrirobotter

Der står KUKA-robotter og tager sig af de mange gentagne manøvrer i produktionen hos blandt andet BMW, GM, Chrysler, Ford, Volvo, Volkswagen, Airbus og Siemens – og nu altså også hos Ishøj Mekaniske.

Robotten bidrager hos os med mange forskellige gentagne manøvrer, da den kan programmeres til at hente og aflevere et hvilket som helst emne – 10, 20 eller op til 120 emner ad gangen.

Robotten automatiserer arbejdet omkring CNC-fræseren

Ishøj Mekaniskes nye robot arbejder sammen med en anden af Ishøj Mekaniskes nyanskaffelser: den ny Brother M140X2-fræser. Det giver mulighed for at udnytte den nye CNC-fræsers evne til avanceret og hurtig bearbejdning af plast- og metalarter.

”Med indkøbet af Brother-fræseren og KUKA-robotten har vi taget et stort skridt i den højteknologiske retning. Det er den vej, jeg ønsker at udvikle maskinfabrikken.” siger Ishøj Mekaniskes ejer og direktør Allan Rasmussen og tilføjer:

”Automatisering af simple processer gør vores bearbejdning af drejede og fræste emner mere effektive. Desuden er det udfordrende for vores medarbejdere, og så snart man investerer i robotter, får man også brug for flere ansatte. De skal bare arbejde smartere frem for hårdere.”

Sikker og hurtig leverance af fræste emner

Brother M140X2-fræseren og KUKA-robotten gør det muligt for maskinfabrikken at tilbyde kortere produktionstid og større leveringssikkerhed – også når det gælder større partier af bearbejdede af blokke, klodser og specialdesignede reservedele mv.

”Med KUKA-robotten og den nye Brother-fræser kan vi producere i døgndrift, og derfor kan vi også levere hurtigere, når det kommer til de større partier af emner til vores industrikunder. Det parti, vi er i gang med i øjeblikket, kan vi levere 30 procent hurtigere, end vi kunne før,” siger Allan Rasmussen og fortsætter:

Den ypperste fræser-teknologi med 5-akselbearbejdning

”Med den nye Brother-fræser kan vi også lave 5-akselbearbejdning. Den del, der holder selve klodsen eller emnet, kan også fungere som drejebænk. Det betyder, at vi kan lave drejearbejde indeni de klodser, som vi bearbejder med fræseren, uden at skifte opsætning eller værktøj.”

De to nye maskiner er valgt, fordi de passer til de størrelser af emner, der produceres i fræseafdelingen hos Ishøj Mekaniske. De nye maskiner er indkøbt som et sæt, og det har været en positiv oplevelse for teamet hos Ishøj Mekaniske at samarbejde med Masentia, der har leveret fræseren og QRS, der har leveret robotten.

KUKA-robotten tager slæbet

Maskinerne har fået en varm velkomst af medarbejderne hos Ishøj Mekaniske. Ud over at få nye faglige udfordringer, så slipper medarbejderne nu også for noget af det ensartede og belastende arbejde med at fodre fræseren med materialer. Nu er det robotten, der tager en del af slæbet.

”Vores medarbejdere er glade for, at de har fået det her maskineri mellem hænderne. Det er noget af den ypperste teknologi, de nu får lov at arbejde med. Og det er vel pointen, at hvis robotter fylder ting ind i maskiner, så kan mennesker lave noget andet og lidt mere udfordrende,” siger Allan Rasmussen.

Maskinerne er travlt optaget indtil marts måned 2021 – derefter er de klar til nye opgaver og udfordringer. Så alle forespørgsler er velkomne – svartiden er som standard to timer. Så er et tilbud sendt retur.

Medlemsnyhed

Indrykket af
IMAS A/S

Geminivej 4
2670 Greve
Danmark
IMAS A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.047