23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Skån dine medarbejdere med en automatiseret skruemaskine

QRS har leveret et robotanlæg til automatiseret produktion af bordplader, med integreret skruemaskine, for at skåne medarbejderne for nedslidende arbejdsstillinger

En virksomhed havde et ønske om at automatisere produktionen af bordplader og samtidig skåne  medarbejderne for nedslidende arbejdsstillinger.

QRS har derfor leveret et QRS robotanlæg, med en 250 Kg KUKA robot på en 8 meter lang køreskinne, så KUKA robotten kan servicere 2 CNC maskiner.
Robotten er blandt andet udstyret med en special griber, der kan håndtere og flytte bordplader fra 400×400 mm og op til 1200×2400 mm. Foruden at håndtere bordpladerne og føre dem ind og ud af CNC maskinerne, sørger robotanlægget også for at skrue forskellige bøsninger i bordpladerne ved hjælp af en automatiseret skruemaskine.

Alle bordpladerne er udstyret med en stregkode, der ved at blive scannet fortæller robotanlægget og CNC maskinerne alt nødvendig information om selve størrelsen på bordpladen, måden den aktuelle plade skal bearbejdes på, placeringen af hullerne osv. Alt datahåndtering styres af QRS, og sikrer både kvaliteten og driftssikkerheden.

Når robotanlægget har hentet data om hullernes placering i databasen ud fra stregkoden, skrues der bøsninger i bordpladen med en tolerance på få tiende dele af 1 mm. Der benyttes vision teknologi for at korrigere placeringen, så der kan tages højde for eventuelle forskydninger, der skulle opstå, når en plade flyttes rundt. På den måde sikres skrueprocessen, så skruen rammer hullet hver gang, og monteres korrekt.

Samtidig overvåger skruemaskinen processen, og leverer feedback på, hvor hårdt der skrues samt hvor dybt, så det automatisk fremgår hvis dybden mod forventning ikke passer, og pladen derfor skal kasseres.

Ved at automatisere processen med at skrue bøsninger i bordpladerne, reduceres nedslidende arbejdsstillinger for virksomhedens ansatte, og som du selv kan se i videoen, sikrer virksomheden at opgaven bliver løst lynhurtigt og driftssikkert.

QRS A/S
Damsbovej 19
5492 Vissenbjerg
Assens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28686420
P nummer: 1011273617

Send til en kollega

0.047