23948sdkhjf

Hvilket lagersystem passer til dit kølelager?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Constructor Danmark A/S

Energiomkostningerne til denne type lager er en stor udgiftspost for enhver virksomhed. Derfor giver det mening at dit kølelager har en størrelse, der passer nøjagtigt til jeres behov.

Pladsudnyttelse er et nøgleord, ellers bruger du penge på at køle tom luft. Det er her, det gør en forskel hvilken lagerløsning du indkøber.

Mulighed 1 – Mobile pallereoler

MOVO - Mobile pallereoler er en fremragende løsning til et kølelager. Det udnytter pladsen optimalt, fordi det reducerer behovet for køregange.

Systemet gør det muligt for dig at flytte hele rækker af pallereoler for at åbne nøjagtig den køregang, hvorfra du skal plukke næste palle.

Pallereoler er monteret på mobile baser, der betjenes enten via et kontrolpanel eller fra en fjernbetjening. Systemet kan udstyres med forskellige optioner, f.eks. lysstyring og natstilling.

Dette er et populært og svært effektivt valg til dit kølelager, fordi det giver maksimal pladsudnyttelse og fuld adgang til alle lokationer.

Mulighed 2 - Shuttle-system

Shuttle - Shuttle-system er en perfekt, semi-automatisk løsning til kølelageret.

Lige som de mobile pallereoler tilbyder shuttle-systemet kompakt lagring. Det er særligt velegnet til opbevaring af store mængder af få varenr.

Shuttlen henter pallerne fra systemets front og kører dem til rette lokation inde i blokken. Systemet kan håndteres fra den ene (LIFO) eller begge sider (FIFO), afhængig af din lagerlogistik. Behovet for gaffeltruck er reduceret til et minimum, hvilket sparer tid til pluk og forsendelse. Dermed opnår du højere effektivitet og mindre risiko for påkørselsskader.

Mulighed 3 - Push back reoler

Push Back - Hvis du har brug for at håndtere dit gods efter LIFO (last in, first out) prinicippet, så er Push back reoler en ideel løsning.

Systemet kan leveres med ruller eller vogne på ruller, integreret i reolerne. Når en ny palle lagres, skubber den de eksisterende tilbage - og når en palle plukkes, ruller de bagvedliggende frem, takket være tyngdekraften. Både lagring og pluk sker fra reolens front, og dermed er der intet behov for at gaffeltrucken kører ind i systemet. Denne installation giver mulighed for et bredt udvalg af paller.

Push back reoler er velegnet til køleopbevaring af mindre produktbatch, f.eks. med en relativ høj omsætningshastighed.

Mulighed 4 – Dybdestablingsreoler

Drive-in - Dybdestablingsreoler til kølelager er en mere traditionel løsning og vælges ofte, hvor der er en høj grad af truckkørsel.

Med dybdestablingsreoler kører gaffeltrucken ind i systemet for at lagre eller plukke pallen. Løsningen er velegnet til store mængder af få varetyper.

Denne mulighed er ikke så stor en investering som de andre, til gengæld er den ikke velegnet hvis du har et kølelager med høj omsætningshastighed eller har brug for fuld adgang til alle lokationer.

Der er ligeledes en højere risiko for påkørselsskader fra gaffeltrucks, da disse vil køre ind i gangene for at hente paller. Dermed vil det være en god ide at medregne evt. omkostninger til reparation, udskiftning og nedetid ind i dit budget.

Når du skal vælge det system, der passer bedst til dit kølelager skal du kigge på det gods du skal opbevare, samt mængden og omsætningshastigheden.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Constructor Danmark A/S

Rorupvej 1
4320 Lejre
Danmark
Constructor Danmark A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.093