23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Leveringskvalitet skaber tryghed hos Kongelig Hofleverandør

For Bering House of Flowers er det afgørende med en høj leveringskvalitet. Derfor samarbejder de med Danske Fragtmænd Express, da de kan sikre den stabilitet og tryghed, som både Bering House of Flowers og kunderne efterspørger.

Som markedsledende blomsterhandler og Kongelig Hofleverandør er det afgørende at kunne tilbyde høj leveringskvalitet og sikkerhed. Derfor har Bering House of Flowers valgt Danske Fragtmænd Express som transportør, da bestillingerne typisk sker i forbindelse med anledninger eller begivenheder og derfor hverken må komme en dag eller en time for sent.

–  På grund af for stor usikkerhed og svingende kvalitet hos vores tidligere transportør var vi simpelthen nødt til at finde en samarbejdspartner, som både vi og vores kunder kunne stole på. Danske Fragtmænd Express viste os tidligt, at de havde et stort kendskab til branchen, og efter en god indledende dialog fik vi startet samarbejdet op. Det har vi ikke fortrudt et sekund sidenhen, da vores leveringskvalitet og kundetilfredshed er blevet meget, meget bedre, udtaler Bjarne Als, ejer af Bering House of Flowers.

Et samarbejde præget af fleksibilitet og imødekommenhed
Samarbejdet har blandt andet haft den betydning for Bering House of Flowers, at de mere end nogensinde før kan stille en garanti og sikkerhed overfor sine kunder. Det er et vigtigt konkurrenceparameter, der er med til at differentiere dem fra konkurrenterne.

–  Vi kan love kunderne, og ikke mindst bevise overfor dem, at forsendelserne kommer frem til tiden. Det gør, at de gerne ser gennem fingre med prisen. Derudover mærker vi og vores kunder stor fleksibilitet omkring leveringen. Det kan for eksempel være, når vi som Kongelig Hofleverandør skal sende en forsendelse til en ekstra speciel begivenhed eller lokation. Selvom forsendelsen kræver særlig stor bevågenhed og forsigtighed, viser Danske Fragtmænd Express også her, at de kan løfte opgaven, forklarer Bjarne Als.

Også i den daglige drift mærker de fleksibiliteten. Selvom Bering House of Flowers senest skal bestille en forsendelse klokken 12.00, er det meget sjældent, at de får et nej, hvis de ringer efter.

–  Vi oplever nogle gange, at en kunde laver en bestilling nogle minutter over 12.00. Heldigvis modtager vi stort set aldrig et nej fra Danske Fragtmænd Express, der altid er meget løsningsorienterede og gør alt, hvad de kan, for at forsendelsen kan nå at komme ud. Det skaber en stor tilfredshed blandt vores kunder og dermed også hos os selv, fortæller Bjarne Als.

Gennemsigtighed skaber ro og tryghed
Selvom leveringskvaliteten er meget høj, kan der også ske fejl. Heldigvis sker det så sjældent, at det ifølge Bjarne Als kan accepteres. Han regner nemlig ikke med, at transportører kan være fejlfrie, og derfor forventer han det heller ikke af Danske Fragtmænd Express. For ham er det afgørende, hvordan de reagerer, når de laver fejl. Her skiller Danske Fragtmænd Express sig ud fra resten af markedet.

–  Hvis det skulle ske, at der sker en fejl, så er det altid Danske Fragtmænd Express selv, der kontakter os. På den måde er vi fri for at være opsøgende eller bekymre os for, om der er sket noget. Langt størstedelen af gangene formår vi i fællesskab at løse problemet, og så snakker vi det efterfølgende igennem for at undgå, at samme fejl sker igen i fremtiden. Det er virkelig et samarbejde, der har løftet vores forretning, og derfor kan jeg intet andet end anbefale andre at bruge Danske Fragtmænd Express, afslutter Bjarne Als.

Danske Fragtmænd A/S
Tomsagervej 18
8230 Åbyhøj
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30611756
P nummer: 1013356021

Send til en kollega

0.046