23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Mobil setup af Invertek frekvensomformere

OptiTools Mobile er et mobilbaseret program til upload, download og redigering af Invertek frekvensdrev

Invertek Optidrive i IP66 udførelse er blandt de mest populære frekvensomformere på markedet, specielt de vandtætte udgaver med knapper monteret på fronten til start/stop, vending af rotation, samt hastighedsregulering er yderst populære på maskiner, hvor operatøren har lov til at regulere hastigheden lokalt.

Såfremt man ønsker det, kan reguleringen låses, således at kun autoriseret personale med en PIN kode kan regulere frekvensdrevet.

I forbindelse med opsætning, idriftsættelse eller regulering af processen, kan der blive behov for et ændret setup af frekvensdrevet. Man kan naturligvis regulere opsætningen på selve drevets panel, men mange foretrækker at ændre opsætningen på en PC ved hjælp af PC værktøjet OptiTools, hvorefter programmet kan uploades til drevet ved hjælp af en Optistick, der i alt sin enkelthed er en Bluetooth USB enhed med et par simplificerede pile, der vender ind og ud ift. drevet og hhv. uploader og downloader, afhængig af hvilken pilekontakt der trykkes på.

Til maskinbyggere og installatører der opsætter mange frekvensdrev ude hos kunderne, kan man også benytte OptiTools Mobil, der er en APP, som kan downloades på iPhone og Android enheder. Mobilen kan kommunikere med drevet ved hjælp af NFC teknologi på samme måde, som du betaler i supermarkedet med din mobil.

På OptiTools Mobil App'en er det muligt at modtage nye programmer via mail fra hovedkvarteret, man kan også redigere programmet og naturligvis uploade og downloade programmer til og  fra frekvensdrevet efter behov.

OptiTool Mobile App'en gør livet meget lettere for den installatør, der skal justere eller kommissionere et Invertek Optidrive frekvensdrev ude hos kunden.

Ved support opgaver hos ROBOTECH A/S  med opsætning af drev, er forløbet væsentligt hurtigere, når installatøren kan downloade en setup fil fra frekvensdrevet og straks sende den videre for identificering af evt fejlopsætninger.

Vil du vide mere om Optitools Studio, eller downloade det, så tryk her, og vil du vide mere om Invertek Optidrive frekvensomformerne, så kontakt gerne vor produktchef Brian Ziegler på mobil 60208040 eller e-mail: bz@robotech.dk.

ROBOTECH A/S
Blokken 31
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31936497
P nummer: 1014994277

Kontaktperson

Brian Ziegler
Produktchef
+45 60208040 bz@robotech.dk

Send til en kollega

0.047