23948sdkhjf
Del siden
Annonce

PED - Godkendt svejsedokumentation med Weldadvice

Weldadvice I/S har, indtil for nyligt, leveret PED godkendte svejseprocedurer til virksomheder over hele landet i et nært samarbejde med Teknologisk Institut som bemyndiget organ.

Da Teknologisk Institut imidlertid lod denne del af deres notifikation udgå ved udgangen af 2019, valgte Weldadvice selv at lade sig akkreditere iht. EN ISO/IEC 17020.

”Det er naturligvis meget vigtigt for os, at vi også fremover kan servicere vore kunder indenfor PED - området, som vi i øvrigt har gjort det siden virksomhedens spæde start i 2002” siger virksomhedens direktør John Stecher Christensen.

Værdier som troværdighed og høj faglighed har siden stiftelsen været de væsentligste byggesten i Weldadvice. Det har altid været målet at levere dokumenter, som kan stå distancen overfor selv de mest kritiske gennemgange, eksempelvis ved granskning af de store slutkunders kvalitetsafdelinger og deres eventuelle hvervede eksterne 3. partsorganer. Fagligt dårlig dokumentation skærper slutkundernes, og de eksterne 3. partsorganers, sanser, samtidig med at de øger kontrollen, hvilket giver risiko for forsinkelser af produktionen og hermed også ofte store økonomiske konsekvenser for indtjeningen. En endnu værre konsekvens kan være tab af muligheden for at byde ind på fremtidige projekter.

"Ved en høj faglig profil og integritet i vores arbejde holder os rustet til at stå på mål for vores kunder ved uoverensstemmelser i projekter, og vi vil ofte kunne hjælpe dem til at undgå en eventuel eskalering af problemet” fortsætter John Stecher Christensen.

Weldadvice I/S, der tillige er akkrediteret til svejsecertificering, udfører også fremstillingskontrol ved PED - godkendelse af trykudstyr i et nært samarbejde med Teknologisk Institut som Notificeret organ. Derfor vil kunderne også på dette område kunne læne sig op ad en stærk leverandør og samarbejdspartner.

Akkrediteringer kan findes på DANAK’s hjemmeside.

Notifikationer findes på den Europæiske kommissions side ”Notified Bodies NANDO”.

Weldadvice, Europæisk Svejse Rådgivning I/S
Messingvej 32 b
8940 Randers SV
Randers Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27689620
P nummer: 1010510356

Kontaktperson

MM
Mathias Møller
mm@weldadvice.dk

Send til en kollega

0.047